På Bornholm blev flæskestegen stegt – med øl

JULEMAD: I tidligere tider på Bornholm blev flæskestegen stegt i halvt vand og halvt øl. Det var heller ikke ualmindeligt st spise stegen kold – med sigtebrød og syltetøj

Flæskesteg med sprød svær  – dansk julemad

 

På Bornholm har svin været et højt værdsat køddyr i århundreder. Man holdt af flæsk – saltet eller usaltet  – og spiste det året rundt.

På samme måde er øllet især i nyere tid blevet kædet særligt sammen med Bornholm, og det ville have glædet de gamle kogekoner, der her på øen ofte tilberedte en flæskesteg i halvt vand og halvt øl.

Det fremgår af den herlige kulturhistoriske kogebog “Bornholmernes mad”, der er udgivet af Bornholms Museum.

And eller flæskesteg?
Og bornholmerne er stadig glade for flæskesteg og for øl, selv om flæskestegen  – også på landsplan – er overhalet af andesteg som hovedret juleaften.

Ikke desto mindre er der godt 80 pct. af de danskere, der fejrer jul, der i løbet af juledagene sætter tænderne i flæskesteg med sprød svær, hvad enten det er med rødkål, sauce og kartofler eller kold på et stykke smørrebrød.

Saltning af kød var fremtrædende på Bornholm i tidligere tider – også flæskestegen blev saltet. Den blev herefter udvandet et helt døgn, før den skulle bruges.

I den store bageovn
Den blev ridset, men kun gnedet med salt, hvis den ikke var saltet i forvejen. Den kom herefter i ovnen – placeret i et stegefad eller stegeso, overhældt med halvt vand og halvt øl – og herefter stegt i godt halvanden time ved 175 grader. Derefter blev skyet hældt fra – og stegen efterbrunet i godt 15 minutter. Og det er jo delvist på samme måde vi tilbereder en flæskesteg i dag.

I gammel tid blev flæskestegen stegt i den store bageovn, når der skulle festes. Det gjorde man tit flere dage i forvejen, så stegen blev serveret kold – og ofte serveret med sigtebrød og syltetøj. Af stegeskyen blev der dog også andre gange tilberedt en ægte flæskestegssauce tilsat noget af fedtet fra stegen  – og så blev der serveret kartofler til. Rødkål var en garniture, der kun blev brugt til jul.

 

 

 

Du vil måske også synes om

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 19. og 20. september. Lørdag 19. september Levende Kirke Bornholm 14.00: Morten Dahl Søndag 20. september Aa Kirke 10.30: Fælles høstgudstjeneste med sognepræst Louise Christina Howard i Aa Kirke . Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein  . Gudhjem Kirke 09.00:

Læs mere »