POLITI: Bornholms Politi fik onsdag morgen ved syv-tiden en anmeldelse om et trafikuheld på Stavsdalvej i Østerlars. Her havde en 37-årig kvinde fra Rønne forsøgt at overhale en bus, hvilket skabte en farlig situation med en modkørende.
Kvinden påkørte først bussen og kørte derefter i grøften, hvilket resulterede i mindre materielle skader. Kvinden blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved at have påbegyndt en overhaling uden at have sikret sig, at denne kunne gennemføres uden at være til fare for andre.
Ingen kom til skade ved hændelsen.