En 30-årig kvinde og en 31-årig mand truede og slog onsdag en 32-årig mand for at få ham til at ændre forklaring i en straffesag. Manden blev blandt andet slået med en cykelwirelås.
De to gerningsmænd blev anholdt og torsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet i to uger. Den 31-årige mand er tillige sigtet for at være i besiddelse af hash på sin bopæl.



