
POLITI: Fredag blev der foretaget en målrettet hastighedskontrol på Tassevej ved Rutsker, hvor der var indført midlertidig hastighedsbegrænsning på grund af vejarbejde.
Otte bilister blev taget i at køre hurtigere end de 50 km/t, som var tilladt. Heraf fik syv af bilisterne et klip i kørekortet, mens én bilist blev indstillet til en betinget frakendelse af kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 87 km/t. Derudover blev en bilist taget i at køre bil på trods af, at han var frakendt kørekortet.



