Opfordring fra Trafikstyrelsen: Genoptag arbejdet i lufthavnen

Lufthavnen er fortsat lukket – og ingen ved, hvornår flyene lander og letter igen…

Bornholms Lufthavn (Foto: Torben Ager)

 

Søndag bliver ikke dagen, hvor der kommer en løsning på konflikten i Bornholms Lufthavn. Sekretariatschef for ledelsessekretariatet i Trafikstyrelsen, Lars Bang Meile, oplyser til Bornholmnyt.dk, at styrelsen har lukket i dag – og at sagen vil blive sendt videre i arbejdsretten mandag, da medarbejdernes arbejdsnedlæggelse er ulovlig.

Lars Bang Meile har ikke noget bud på, hvornår konflikten kan blive løst, men siger, at han meget håber, at medarbejderne vil genoptage arbejdet. Han fremhæver, at arbejdsnedlæggelsen generer de mange passagerer samt også luftfartsselskabet DAT.

Også mange andre virksomheder, private som offentlige, er påvirket af den lukkede lufthavn, bl.a. Bornholms Hospital, der både skal have patienter og læger fragtet frem og tilbage.

Medarbejdernes tillidsrepræsentant Christina Lintrup har søndag ikke nogen kommentarer til arbejdsnedlæggelsen.

Seneste artikler

Fik du læst?