“Kom og bliv opdateret på byudviklingen i Nexø onsdag 15. december”, lyder invitationen fra Områdefornyelsen i Nexø.

Bor du i Nexø, og går du og er nysgerrig på, hvad der sker med byudviklingen i din by, så er der en invitation til dig.
Ved et åbent hus-arrangementet vil du kunne møde styregruppen for Områdefornyelsen Nexø, repræsentanter fra Bornholms Energi & Forsyning, repræsentanter fra BAT samt rådgivende ingeniører fra Sweco. Repræsentanter herfra vil svare efter bedste evne på alle spørgsmål omkring områdefornyelsens udviklingsprojekter, og der vil være særlig fokus på strandparken, Nexø torv og en trafikstrategi for byen.
Det foregår onsdag 15. december fra kl. 16 til 19 på Møbelfabrikken, Gl. Rønnevej 17A.







