Om forskellen mellem får og geder

Lidt om billedsprog og om forskellen mellem får og geder:

Hvem af dem ligner du/ vi mest?

Jeg har længe moret mig over, hvordan de forskellige kommentatorer beskriver den politiske virkelighed, og hvordan de gør det i et farverigt billedsprog.

Når jeg sidder og ser TV News med ”Mogensen og Kristiansen”, eller jeg ser ”News & co” med Søs Marie Serup, så lytter jeg intenst og kluk ler ind imellem.

F.eks taler de om ”at klatre op i et træ”, når et politisk parti er kommet med et ultimativt krav, og om ”hvordan de trænger til at komme i en ny situation for at kunne komme ned af træet!”

Forleden talte Mogensen og Kristiansen gentagne gange om, at ”nogen havde måttet æde en skovsnegl” for, at man kunne komme videre med et bredt forsvarsforlig uden binding til afskaffelsen af St. Bededag.

Senere talte man om andre ting, og så kom et nyt udtryk ”en skovsnegls kommunikation”. Skovsneglen blev nævnt fem-seks gange i løbet af udsendelsen. Hvor kom den fra? Havde Mogensen lige været i skoven på sin fridag?

Et andet citat: ”Dansk politik er som en håndboldkamp, man ved nemlig aldrig, hvordan det ender!”

Og hvis nogen er for konfliktsky, så opfordrer kommentatoren til, at ”knivene skal op af skuffen”!

Det er ganske morsomt at følge med i politik. Der kunne nævnes mange andre sjove eksempler.

Prøv selv at lægge mærke til det farverige og fantasifyldte billedsprog. Det gør udsendelserne levende, og de politiske emner nemmere at følge.

Der er god pædagogik og god humor i at ”fange” os med livagtige billeder. Satiretegnere får nemt stof, for hvem kan ikke se den og den politiker sidde højt oppe i et træ, og at æde en skovsnegl er ikke just et særlig lækkert billede, men det kan bruges. Og et parti, der er på vej til at miste stemmer, må nødvendigvis ”smide unødvendige ting ud af luftballonen for at kunne stige op igen og få stemmer tilbage.”

Man ser det hele for sig og husker alting bedre.

Det er langt fra et nyt virkemiddel. Jesus brugte det hele tiden, når han vandrede rundt med discipelflokken, og han lod sig inspirere af det, de så omkring sig.

Det er – set med vore øjne – en fornærmelse at sammenligne os følgere af Jesus med en flok får, men meget nærliggende når Jesus lige mødte en hyrde med får på sin vej.

Jeg synes dog, det havde været værre, hvis vi – hans disciple – var blevet sammenlignet med geder.

Jeg sad og spiste en medbragt frokost sammen med et par veninder for mange år siden i en udtørret flod i Syrien på vej i bil til Jerusalem.

To fårehyrder kom fra hver sin kant med hver af deres fåreflokke, og fårene blandede sig naturligt med hinanden.

Fårehyrderne stod og snakkede med hinanden – måske om de tre unge piger, som havde placeret sig midt i den udtørrede flod, og vi talte om, hvordan de nu ville få de rigtige får med sig, når de skulle videre?

Pludselig gik de hver til sit, og fårehyrderne gik roligt foran og kaldte med hver deres kaldelyd, og  fårene fandt deres egen hyrde og traskede bagefter vedkommende. De kendte lyden og vidste, hvor de hørte hjemme.

Jeg boede i en årrække ved siden af et gedehus, da jeg var i Nigeria, og hver aften var der en skrigen og en larm uden lige, mens gederne blev gennet ind til nat i deres gedehytte.

Jesus siger: ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd”. Johannes evangeliet kap. 10 vers 27 – 29. Sikke et løfte!

Jesus brugte også et farverigt og tit et overraskende billedsprog. Det med fårene er kun eet eksempel, men billeder hjælper os at huske bedre, hvad han sagde!

Jeg er så glad for at være ”et lille lam” (Mit navn betyder faktisk ”lille lam”).

Små lam kan fare vild. De glemmer at høre efter hyrdens stemme, men Jesus siger, han er hyrden, som leder efter mig, når jeg er faret vild, og han bærer mig hjem, så kærlig er min hyrde, som er min frelser.

Jeg vil helst ikke sammenlignes med en ged, for de er egenrådige og roder sig ud i en masse ballade, og de farer forvirrede rundt uden en leder, som betyder noget for dem, men nu og da ligner jeg nok mere en forvirret ged end et roligt får!

Hvis Jesus havde vandret rundt her i landet, så havde han ikke sammenlignet os med får, så havde billedet været f.eks. af en tourguide, som går foran et hold turister, eller det havde været billedet af en børnehave med hånd i hånd og på rad og række på tur med deres børnehaveleder.

Et godt råd: Lad os hjælpe hinanden, så vi ikke farer forvirret rundt i vores fortravlethed som geder uden mål og mening i tilværelsen. Lad os i stedet vælge den gode hyrde Jesus og vælge at følge ham, så vi ikke farer vild på livets vej, og hvis vi gør, så er det en lykke, at han ønsker at få os på ret vej igen, for vi er elsket!

Kærlig hilsen

Agnethe Zimino
Pens. sognepræst

Seneste artikler

Fik du læst?