Nyt telefonsystem i Bornholms kommunen – telefoner ude af drift onsdag 10. april

 KOMMUNALT: Torsdag 11. april tager hele Bornholms Regionskommune et nyt telefonsystem i brug. Det kommer til at betyde bedre telefonservice til bornholmerne. På grund af skiftet vil telefonerne i regionskommunen kortvarigt være ude af drift dagen før.

De kommunale telefoner er ude af drift onsdag 10. april.

 

Ringer du til Bornholms Regionskommune onsdag 10. april efter kl. 14, kan du blive mødt af tre fejltoner eller en stemme, der siger, at telefonnummeret ikke er i brug. Det er fordi hele regionskommunen skifter telefonsystem. Telefonerne vil være i normal drift igen torsdag 11. april kl. 8.

Det er alle regionskommunens fastnetnumre dvs. også telefonerne på skoler, børnehaver, plejecentre og alle kommunens andre institutioner og adresser, som kortvarigt vil være ude drift.

Bedre service til borgerne
Medarbejderne i regionskommunens hovedomstillingsfunktion har længe haft et ønske om at kunne levere en bedre service til bornholmere, som ringer på hovednummeret 5692 0000, end de har haft mulighed for med det gamle telefonsystem.

”I dag kan omstillingen fx komme til at lade et opkald gå videre til en medarbejder, som allerede er optaget på telefonen. Det er fordi de ikke kan se, om en medarbejder taler i mobiltelefon. Dét kan de i den nye løsning – og det er god service for borgerne”, siger Bo Rosendal, leder af Borgerservice.

Med det nye telefonsystem kommer Bornholms Regionskommune til at kunne levere en mere tidssvarende telefonservice. Det nye system holder sig indenfor den nuværende telefonløsnings økonomiske rammer.

Du vil måske også synes om

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »