Nyt sundhedspolitisk forum på Bornholm mødes i dag

“Politisk Sundhedsklynge Bornholm” har opstartsmøde i dag. Hermed åbnes et nyt mødeforum på politisk niveau. Initiativet har til formål at skabe endnu bedre sammenhæng for de bornholmske borgere, som Bornholms Hospital, psykiatrien, de praktiserende læger på øen og Bornholms Regionskommune er fælles om.  

Bornholms Hospital

 

Borgmester Jacob Trøst og regionsrådsformand Lars Gaardhøj deler formandskabet i den nye Politisk Sundhedsklynge Bornholm. Derudover indgår regionsrådsmedlemmerne Carsten Scheibye og Leila Linden samt to repræsentanter fra Praktiserende Lægers organisation, Kathri B. Hansen og Jørgen Steen Andersen. Til mødet deltager også bisiddere fra Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune.

Nye sundhedsklynger i hele Danmark

Borgmester Jacob Trøst glæder sig over det kommende samarbejde:

“Jeg ser meget frem til at fortsætte et allerede godt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Bornholms Hospital, psykiatrien og de praktiserende læger på øen. Min forventning er, at samarbejdet vil blive styrket yderligere. Det skulle gerne komme de bornholmske borgere til gavn på den korte og den lange bane.”

Kroniske sygdomme

Sundhedsklyngerne er sat i verden for primært at samarbejde om de fælles borgere og patienter, herunder ældre medicinske borgere, borgere med kronisk sygdom og borgere med psykiske lidelser. Formålet er blandt andet at skabe bedre sammenhæng og nærhed for borgerne, når de modtager tilbud på tværs af sektorer.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj fortæller om samarbejdet:

”Vi skaber gode patientforløb ved at sikre bedre overgange mellem egen læge, kommune og hospital, og det er lige præcis det, der er vores ambition med dette samarbejde. Jeg ser frem til, at vi sammen kan finde de bedste løsninger for den gruppe af bornholmerne, som måske er ældre eller har kroniske sygdomme og får hjælp og behandling i forskellige dele af sundhedsvæsenet.”

Med til bords 

Kathri B. Hansen, praktiserende læge og repræsentant fra PLO-Hovedstaden udtaler:

”Det bliver spændende at sidde til bords med politikere både fra regionen og kommunen. Vi i PLO-Hovedstaden ser meget frem til det fortsat fælles samarbejde – som kan komme vores fælles patienter til gode.”

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Pizza i sognegården

KIRKELIV: Vestermarie Kirke inviterer søndag 21. april alle børn og barnlige sjæle til familiegudstjeneste. Efterfølgende serveres der pizza i sognegården.   Af Lene Dam Jørgensen

Læs mere »