ERHVERV: “Born Identity” er et nyt kreativt reklamebureau i Allinge, der lige er åbnet med en klar mission om at hjælpe lokale virksomheder med at stå skarpt visuelt og kommunikativt – med løsninger, der fungerer både lokalt og nationalt.

Bag det nye reklamebureau i Allinge, Born Identity, står Tanja Wilken, grafisk designer og art director, og Joachim Høst, konceptudvikler og filminstruktør.
Med sig har de 50 års erfaring fra ind- og udland, men hjertet har siden 2022 banket for Bornholm.
Grafisk design
Tanja Wilken er uddannet grafisk designer i 2003 og har arbejdet med kampagner og brands i både København og Aarhus. Hun har desuden et indgående kendskab til Bornholm og øens turisme fra flere sæsoner som restaurantchef på Grønbechs Hotel i Allinge.
Joachim Høst kommer fra en baggrund med reklamekampagner, film, tv og kulturprojekter og har tidligere været medierådgiver på Bornholms Tidende.
Netværk af specialister
Han samarbejder med et netværk af specialister, så der kan sammensættes et relevant – og så vidt muligt lokalt – hold til den enkelte opgave. Hans arbejde har desuden opnået international opmærksomhed i blandt andet Cannes, New York og København.
Beslutningen om at flytte fra København til Bornholm blev ikke alene truffet fordi de begge har en kæmpe kærlighed til øen, men også fordi Bornholm statistisk set, er et af de mest trygge og tillidsfulde steder i verden. Og Allinge er det sted i landet, hvor flest folk hilser på hinanden på gaden. Det er den nærhed og det tillidsbaserede samarbejde, Born Identity baserer deres forretning på.
Er inspireret
Born Identity tilbyder bl.a. grafisk design – både print og digitalt – strategisk kreativ kommunikation og foto- og videoproduktion,
”Vi har ladet os inspirere af professor Gert Tinggaard Svendsen, der forsker i tillid. Han siger det meget enkelt: “Kontrol er godt, men tillid er billigere”, lyder det fra de to reklamefolk.
“Tillid udløser oxytocin – vores kærlighedshormon – når vi samarbejder. Det er præcis den følelse, vi vil bringe ind i reklamebranchen. ”Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem tillidsfulde partnerskaber. Navnet Born Identity, er valgt med et blink i øjet, men det dækker over en seriøs ambition om at blive en integreret del af øen. Vi vil vise, at man kan skabe professionel, reklame, grafisk design og strategisk kreativ kommunikation i topklasse, samtidig med at man bevarer den lokale sjæl” siger Tanja Wilken og Joachim Høst.
Som en del af lanceringen tilbyder Born Identity nu, en gratis analyse og feedback på virksomheders nuværende visuelle identitet og kommunikative greb.

.gif)


















