Nyt marked i Tejn Havn skal bringe bornholmske fødevarer tættere på forbrugerne

MARKED: : Denne sommer lanceres Farmers Market Bornholm på Tejn Havn. Bag initiativet står Gourmet Bornholm i samarbejde med en gruppe lokale fødevareproducenter, som ønsker at skabe et levende samlingspunkt for bornholmske fødevarer og madoplevelser.

Markedet skal finde sted i Tejn Havn. (Foto: Finn Edvard)

 

Over fem markedsdage hen over sommeren får både bornholmere og besøgende mulighed for at møde en række af øens fødevareproducenter, smage på lokale produkter og opleve den bornholmske madkultur helt tæt på.

Farmers Market Bornholm afholdes på Tejn Havn torsdag 9. juli, torsdag 23. juli, torsdag 6. august, torsdag 20. august og torsdag 3. september  – alle dage fra kl. 11 til 15.

Levende samlingspunkt
”Bornholm er kendt for sine mange dygtige fødevareproducenter, men vi mangler stadig flere steder, hvor producenter og forbrugere kan mødes direkte. Med Farmers Market Bornholm ønsker vi at skabe et levende samlingspunkt, hvor man kan møde menneskerne bag produkterne, høre deres historier og smage på nogle af de fantastiske fødevarer, der bliver produceret på øen,” siger Pelle Nybirk, sekretariatsleder i Gourmet Bornholm.

Lokale råvarer
Markedet vil samle lokale producenter, food trucks og andre fødevareaktører med fokus på lokale råvarer og fødevarer. Ambitionen er at skabe en tilbagevendende begivenhed, der styrker synligheden af bornholmske fødevarer og skaber nye møder mellem producenter og forbrugere.

”Vi ser det her som første skridt. Vores håb er, at Farmers Market Bornholm kan vokse sig større i de kommende år og udvikle sig til et fast samlingspunkt for lokale fødevarer. Det kræver naturligvis opbakning fra både producenter og besøgende, men vi oplever allerede stor interesse for idéen,” slutter Pelle Nybirk.

Styrke fællesskabet
Hos Gourmet Bornholm håber man samtidig, at markedet kan være med til at styrke fællesskabet mellem producenterne og skabe endnu større synlighed omkring de mange lokale fødevarer, der produceres på Bornholm.

Der er gratis adgang for besøgende.

 

Du vil måske også synes om

Badeforbud ved Arnager ophævet

BADNING: Badefrarådning ophævet ved Arnager Bugt, vest for Arnager Havn Bornholms Regionskommune ophæver frarådelsen af badning ved Arnager Bugt, vest for Arnager Havn, efter de seneste vandprøver viser fine resultater. Kommunen har modtaget svaret på de seneste vandprøver, som viser, at der ikke længere er et forhøjet indhold af tarmbakterier

Læs mere »

Kanonsejr på 11-1 til U16-drengene

FODBOLD: Elite Bornholms U16-drenge leverede en imponerende præstation, da holdet satte sig tungt på kampen fra første fløjt og endte med en overbevisende 11-1-sejr. Uafgjort til U14-drengene og flot sejr på udebane til U16-pigerne.   Elite Bornholms U16-drenge var mildest talt klar fra start på stadion hjemme i Rønne, og

Læs mere »

Viking/RIK: Flot sejr til KS-holdet i København

FODBOLD: Viking/RIK’s damer i Københavnsserien tog til København, så og sejrede… Dagens kamp i Københavnsserien i KFUM-Parken i Emdrup i København blev spillet i typisk dansk efterårsvejr: Sol, skyer og masser af vind, og specielt det sidste blev kampen præget af, da Viking/RIK havde kraftig medvind i første halvleg. Og

Læs mere »