Nylarskoret inviterer til en musikalsk julerejse

JUL: Nylarskoret holder flotte julekoncerter i Østermarie Kirke og i Aakirke.

Nylarskoret – to koncerter

 

Nylarskorets to flotte julekoncerter holdes søndag 10. december kl. 16 i Østermarie Kirke og mandag 11. december kl. 19.30 i Aakirke. Koret og orkester ledes af dirigent Steffen Hyldig.

Koncerterne er i form af en musikalsk julerejse fra Danmark til Tyskland, England og Frankrig.

Elskede julesalmer
Den musikalske rejse begynder med nogle velkendte og elskede julesalmer fra den danske og tyske sangtradition. Koncerten fortsætter med fire engelske Christmas Carols, arrangeret for kor af Anders Öhrwall og et uddrag af den franske komponist, Marc-Antoine Charpentiers ”Messe de Minuit pour Noël”.

Midnatsmesse
Messen består af satser for solister og kor, ledsaget af et orkester, bestående af to fløjter, fem strygere og klaver. Solisterne er Marjo Lahtimo og Randi Langskov. Charpentier skrev sin midnatsmesse til jul i 1694 og messen er baseret på melodier fra ti franske julesange. Fire af disse julesange er på programmet.

Også fællessang
Et par fællessange indgår traditionen tro tillige i koncerten.

“Vi håber, at julestemningen vil indfinde sig, inden vi sammen afslutter julerejsen med ”Dejlig er Jorden,” siger formanden for Nylars-koret, Susanne Dam.

Dørene åbner en halv time før koncerterne, og det koster 50 kroner at være med. før koncerten.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Brand i kirke

POLITI: Tidligt mandag morgen fik Bornholms Politi en anmeldelse om brand i Pinsekirken på Sagavej i Rønne. Politiet og brandvæsen rykkede ud til stedet og

Læs mere »