Nye på rådhuset: Klar til frihed til gavn for borgerne

To nyvalgte socialdemokratiske medlemmer and kommunalbestyrelsen på Bornholm glæder sig over den støre, kommunale frihed, som de håber et flertal på Christiansborg vil bakke op om.
Claus Larsen-Jensen. (Foto: Torben Ager)
“Det glæder mig utroligt meget, at statsministeren i nytårstalen lagde op til, at alle kommuner skal have lov til at gennemføre en nærheds- og tillidsreform i den offentlige velfærd og omsorg for bl.a. ældre, så afskaffelse af bureaukrati og kontrol kan sikre mere tid til omsorg, og frihed og faglighed for de ansatte til at udføre deres arbejde,” siger kommunalbestyrelsesmedlem Claus Larsen-Jensen (S).
Claus Larsen-Jensen og Karen Lynn Jacobsen, som også er nyvalgt socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen, foreslog i valgkampen på vegne af Socialdemokratiet, at Bornholm selv i den nye kommunalbestyrelsen skal tage fat på opgaven. De henviste da til de forsøg, som regeringen har sat igang i syv kommuner.
Slip friheden løs
Med nytårstalen er der lagt op til at alle kommuner – også Bornholm – kan slippe friheden løs til gavn for borgerne. Og sikre de ansatte øget frihed til faglighed, og bedre arbejdsmiljø, siger Claus Larsen-Jensen:
“Jeg er klar over, at et flertal i Folketinget skal sikre den nødvendige lovgivning hertil. Men det er kommunerne, der skal gennemføre det, og derfor er der ingen grund til ikke at gøre sig klar hertil,” siger Claus Larsen-Jensen.

Seneste artikler

Fik du læst?