Nye folk hos SF Bornholm

POLITIK: Stor debatlyst til SF’s generalforsamling, hvor der kom nye folk på posterne.

Andreas Grosbøll, formand for SF på Bornholm: Glæde over nye kandidater

 

SF Bornholm har holdt generalforsamling, hvor der både var stor debatlyst og kom nye folk på posterne.

Den lokale formand ser med stor sindsro frem til de næste par års spændende valgkampe.

På den meget velbesøgte generalforsamling, blev der taget vigtige spadestik til de tre kommende valgkampe over de næste to år.

Datoen for kommunalvalget ligger fast, og på generalforsamlingen drøftede og godkendte de fremmødte oplægget til partiets valgprogram. Partiet har været gennem en lang proces, hvor både medlemmer og venner af partiet har været med til at drøfte de vigtigste politiske emner, som partiet går til valg på.

Derudover forberedte partiet sig til valget til den kommende, store region, som holdes samme dag som kommunalvalget. Det gjorde man ved at indstille en kandidat til valget.

Velbevandret i regionen
Det blev Thomas Garfort, der ved en urafstemning blandt alle partiets medlemmer i regionen skal placeres ind på listen, men SF Bornholm er allerede garanteret en niendeplads.

Thomas har gennem flere år været SF Bornholms repræsentant i bestyrelsen for SF Hovedstaden, og blev på generalforsamlingen valgt til at indtræde i den nye bestyrelse for SF Østdanmark.

Derfor er Thomas Garfort velbevandret i regionspolitikken, og det glæder derfor den lokale formand, Andreas Grosbøll, at Thomas har sagt ja til at gå efter en plads i regionsrådet.

Den vigtige sundhed
Selv siger Thomas: ”For mig er det særligt vigtigt, at Bornholm får samme vilkår og tilgængelighed til sundhedsvæsenet som i resten af landet. Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi sammen på tværs af den nye region kan kvalificere og skabe forandringer til glæde for borgerne uden for de store byer.”

Inden for det næste halvanden år skal der endvidere være folketingsvalg, og partiet skulle vælge en kandidat til Aakirkeby-kredsen, da den hidtidige kandidat har valgt at trække sig, da arbejdet fyldte for meget.

Ny kandidat til Folketinget
Her valgtes 34-årige Sebastian Bloch Jensen fra Østerlars til posten.

Udover opgøret med den stigende ulighed i Danmark er Sebastian meget fokuseret på bæredygtighed: ”Det er de principper, vi skal bygge vores samfund på. Bornholms største fælles rigdom er den frie adgang til øens skove, strande og stier, som man kan blive ved med at opdage og genopdage. Derfor skal vi beskytte vores natur mod rovdrift og sikre, at vi som samfund tager ansvar for den grønne omstilling”, siger han:

”Vi skal blandt andet gøre en målrettet indsats for at sænke kvælstofudledningen fra landbruget, så vi beskytter vores jord og havmiljø mod den nuværende forurening. Østersøen er desværre hårdt ramt og jeg vil være med til at arbejde for at SF’s politiske arbejde i Folketinget bliver en del af løsningen!”

Du vil måske også synes om

Forslag: Bevar bibliotekerne med ny rolle i beredskabet

BIBLIOTEKERNE: Folk & Sikkerhed Bornholm foreslår at undersøge, hvordan de lokale biblioteker kan bevares ved at udvide deres rolle til også at være tryghedspunkter og formidle pålidelig beredskabsinformation.   Initiativet omkring bevarelsen af bibliotekerne har opbakning fra hele Folk & Sikkerhed og kan som led i Bornholms arbejde som frontløber

Læs mere »

C: Ny model for BAT kan spare 16,7 mio. kr. årligt

KOLLEKTIV TRANSPORT: Det Konservative Folkeparti vil nytænke BAT: Ny model kan spare Bornholm for ca. 16,7 mio. kr. årligt, bl.a. ved at privatisere ruterne   Det Konservative Folkeparti på Bornholm stiller på torsdagens kommunalbestyrelsesmøde et omfattende forslag: Målet er at få belyst og kvalificeret en ny organisering og driftsmodel for

Læs mere »

Socialdemokratiet vil styrke åbenhed

POLITIK: Socialdemokratiet vil styrke åbenhedog lokaldemokrati i budgetprocessen    Bornholms budget skal udvikles i en proces, hvor fagudvalgene får reel politisk indflydelse, hele kommunalbestyrelsen inddrages undervejs, og borgere og berørte aktører kan komme til orde, mens der stadig er noget at påvirke. Det er Socialdemokratiets udgangspunkt, når økonomiudvalget tager hul

Læs mere »