Nye cykelstier og fortov skal skabe tryghed i Nexø

NEXØ: Nu kan cyklister og fodgængere trygt bevæge sig ud på Andersen Nexø Vej på Bornholm. Vejdirektoratet har løftet trafiksikkerheden på statsvejen.

Vejdirektoratets entreprenør er færdig med at anlægge cykelstier og et nyt fortov på Andersen Nexø Vej. (Foto: Vejdirektoratet)

Det er slut med at cykle på kørebanen eller fortovet på Andersen Nexø Vej mellem Sdr. Landevej og Bødtgersvej i Bornholms Kommune.

I begge sider af vejen er der anlagt nye cykelstier, og i den nordlige side et nyt fortov, som skal skabe mere tryghed og sikkerhed for de fodgængere og cyklister, der færdes i området.

”Arbejdet med at etablere cykelstierne er blevet en smule forsinket, hvilket blandt andet skyldes de store regnmængder, vi har fået i efteråret, og fordi vi ønskede at genere trafikanterne mindst muligt hen over sommeren. Nu står cykelstierne klar, og vi glæder os til, at de bliver taget i brug”, siger projektleder Neal McMullan fra Vejdirektoratet.

Bedre sikkerhed
Cykelstierne er to meter brede, mens det nye fortov er halvanden meter bredt. Kørebanen er blevet gjort smallere for at få plads til cykelstierne. Det vil skabe bedre trafiksikkerhed for alle trafikanter.

Der udestår fortsat nogle mindre tilpasninger, før cykelstien er endeligt færdig. De vil blive udført i det nye år, når vejret er bedre.

Der er den lokale entreprenørvirksomhed PLE, som har udført anlægsarbejdet for Vejdirektoratet.

Seneste artikler

Fik du læst?