Ny ledende brygmester skal videreudvikle Svaneke Bryghus

ERHVERV: Peter Schrøder bliver Svaneke Bryghus nye ledende brygmester. Peter Schrøder kommer til Svaneke Bryghus med et stort kendskab til den danske ølscene, da han har brygget øl for flere store danske bryggerier, og senest som brygmester hos Skanderborg Bryghus.

Svaneke Bryghus har fået ny brygmester. (Foto: Martin Thaulow, Good people)

 

Den ny brygmester i Svaneke, Peter Schrøder, bringer en bred vifte af erfaringer fra sine tidligere stillinger, og har i de seneste år også arbejdet intenst med økologi og bæredygtig omstilling. Fra oktober vil han og hans italienske kæreste gøre Bornholm til deres nye hjem, og Peter ser frem til at begynde sit arbejde med at videreudvikle Svaneke Bryghus’ allerede velrenommerede sortiment af øl.

Attraktiv arbejdsplads
“Jeg glæder mig rigtig meget til at starte hos Svaneke Bryghus. Det er virker som en attraktiv arbejdsplads og på mange måder ligger mit valg lige til højrebenet, da særligt Svanekes økologiske og bæredygtige profil bliver spændende at videreføre. Jeg betragter på mange måder Jan Paul som en af mine læremestre, og det er derfor også noget helt særligt at skulle løfte alt det, han har opbygget for Svaneke Bryghus,” udtaler Peter Schrøder om sin nye stilling.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Peter Schrøder – ny brygmester

 

Steen Jespersen, adm. direktør hos Svaneke Bryghus, ser også frem til det nye samarbejde. “På Svaneke Bryghus ser vi rigtig meget frem til det nye samarbejde. Peter skal sammen med resten af vores bryggerteam fortsætte og videreudvikle vores øl, som Jan Paul har skabt igennem sine 18 år på bryggeriet, og jeg er sikker på, at det også bliver sundt og fornyende at få nye øjne på vores øl.”

Brygmester iTyskland
Peter Schrøder, 41 år gammel og halvt dansk og halvt colombiansk, har boet i både USA og Colombia i løbet af sin karriere. Han er uddannet diplombrygger suppleret med en brygmesteruddannelse fra Tyskland og har en omfattende viden om den danske ølbranche. Hans tidligere erfaring inkluderer brygning for anerkendte bryggerier som Thisted Bryghus, Bryggeriet Vestfyen, Indslev Bryggeri, Bryggeri Flakhaven og senest Skanderborg Bryghus.

Svaneke Bryghus ser frem til at byde Peter Schrøder velkommen som en integreret del af sit dedikerede bryggerteam og er begejstrede for de nye perspektiver og ideer, han vil bringe til bryggeriet.

Peter Schrøder starter  oktober.

 

 

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »