Ny indehaver af Spar i Gudhjem

ERHVERV: Lørdag 1. marts markerer et nyt kapitel for supermarkedet Spar i Gudhjem, når købmand René Nielsen overtager butikken fra Egon og Charlotte Mondrup.

Så er der generationsskifte i Spar i Gudhjem.

 

Med erfaring som købmand i Spar i Hasle og en stor kærlighed til Bornholm er købmand René Nielsen klar til at bringe ny energi til Gudhjem.

Købmandsgården i Brøddegade har været et samlingspunkt i Gudhjem siden 1910 og har gennem årene gennemgået flere transformationer. Nu tager René Nielsen stafetten videre med ambitionen om at forene det bedste fra traditionerne med moderne løsninger.

Lokale specialiteter
”Jeg glæder mig til at byde kunderne i Gudhjem velkommen og føre butikkens stærke traditioner videre,” siger René Nielsen, ”Spar i Gudhjem skal være mere end et supermarked – det skal være et sted, hvor både fastboende og turister føler sig hjemme. Med frisksmurte sandwich, lokale specialiteter og et bredt udvalg af friske, danske varer vil vi sikre, at butikken lever op til lokalsamfundets behov.”

Giver nøglerne videre
Egon og Charlotte Mondrup, der med stor dedikation har drevet Spar i Gudhjem siden 2005, har i længere tid overvejet muligheden for at give nøglerne videre til yngre hænder, og René Nielsen er den helt rigtige til opgaven, hvis man spørger det erfarne købmandspar.

Kædedirektør Esben Keller ser frem til, hvordan René vil bidrage til Spar’s vision:

”René har, med hjertet på det rette sted, allerede bevist sit engagement og flair for at drive en moderne dagligvarebutik i Spar i Hasle. Med overtagelsen af Spar i Gudhjem skaber han en unik synergi mellem Hasle og Gudhjem, der vil styrke kædens position på Bornholm. Det er fantastisk at se, hvordan lokale kræfter som René, er med til at bringe Spar tættere på både kunderne og lokalsamfundet.”

Reception og fejring

I forbindelse med generationsskiftet inviteres kunder, samarbejdspartnere og venner af butikken til en reception i Spar i Gudhjem lørdag 1. marts fra kl. 13 til 14. Her vil der være mulighed for at møde både René Nielsen og Egon og Charlotte Mondrup samt nyde lidt godt til ganen.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »