Mikroforskermetoden er så stor en succes, at ikke kun de yngste skoleelever, men også børn i dagtilbud nu vil drage ud i naturen som mikroforskere med nysgerrigheden som drivende element. Foreløbig er 120 af Bornholms yngste tilmeldt.
Kan tunge og lette frøer hoppe lige langt? Hvorfor kan et stankelben flyve, når en edderkop ikke kan? Store spørgsmål om små dyr melder sig helt naturligt, når man som barn får lov til at bevæge sig frit rundt blandt naturens små undere.
Netop nysgerrigheden bliver drivkraften, når fire til seksårige børn i bornholmske dagtilbud i de kommende måneder drager ud i naturen som mikroforskere for første gang.
120 er tilmeldte
Mikroforskermetoden havde premiere over hele landet for 0.- 3. klasserne i indskolingen i fjor. Interessen har efterfølgende vist sig så stor blandt pædagogisk personale, at projektet nu også formidler metoden for pædagoger og dagplejere.
Foreløbig er 120 børn fra børnehaver og skoleklasser på Bornholm og en enkelt på Christiansø tilmeldt som mikroforskere. Og tilmeldingen fortsætter til september.
Glad naturvejleder
Tilslutningen glæder projektleder for Mikroforskerne, naturvejleder Kari Hald:
”En mikroforsker er et barn, der er nysgerrig på sine omgivelser, og bruger tid på at undre sig og undersøge. Metoden er egentlig tiltænkt skoleeleverne. Men det giver rigtig god mening at inddrage de helt små børn. Det kan lette overgangen til naturfag i grundskolen, at de er bekendte med denne måde at tænke på”.
Mikroforskerne hører til i Naturvejledning Danmarks projekt ”Krible Krable – flere små forskere i naturen”.
Ny metode i Danmark
Formålet med Mikroforskerprojektet er at understøtte børns begyndende naturvidenskabelige dannelsesrejse med fokus på natur, science og små krible-krable dyr, som findes overalt – under sten, i træstubbe, bede, buske, brændestak, skur eller legehus.
Metoden er både ny, anderledes og udfordrende. Her er børnenes naturlige nysgerrighed i centrum, og den voksne er ikke til stede for at levere korrekte svar, men for at vejlede og guide barnet gennem en proces, der motiverer barnet til selv at finde svar på de spørgsmål, barnet undrer sig over.
Spørgsmålene, som børnene kan finde på at stille, kan f.eks. være: Hvordan flyver en mariehøne? Hvad bruger sneglene deres slim til? Kan en bænkebider kravle på hovedet?
Udviklet i Norge
Mikroforskermetoden er udviklet i Norge af Norges Forskningsråd. Her er den døbt Nysgjerrig-Per, den danske pendant til Spørge-Jørgen. Erfaringerne fra det første år i Danmark er fantastiske, lyder det fra Kari Hald:
”Børnene oplever, at deres nysgerrighed og undren bliver taget seriøst, og de synes, det er enormt sjovt selv at skulle undersøge sig frem. De mange tilmeldinger i år fra lærere og pædagoger tager vi som et tegn på, at metoden er ved at vinde anerkendelse,” siger hun.
De syv trin
Mikroforskermetoden består af syv trin. Bevæbnet med graveskeer, samlebøtter, lup, net og opslagsbøger drager eleverne og deres undervisere på undringsjagt blandt de små dyr til skoven, til engen, ved vandet eller ud på legepladsen.
Læreren opsamler de spørgsmål, eller spirende problemstillinger, der melder sig, fx: Hvordan kan sneglen kravle på en lodret væg uden at falde ned? Hvad bruger myrerne grannåle til?
Eleverne vælger eet spørgsmål, de vil forske i og starter med at gætte på, hvad svaret kan være og hvorfor. Herefter skal deres gæt be- eller afkræftes gennem videre undersøgelser. Undervejs beskriver eleverne deres undersøgelser ved at tegne, skrive og lave skemaer eller modeller. Til sidst skal hele processen formidles i en rapport.
Børnekonkurrence
Der er koblet en naturvidenskabelig børnekonkurrence til Mikroforskerne både for dagtilbud og for indskoling, som løber i efteråret. “Årets Mikroforskere” kåres af en jury i november.
Mikroforskerprojektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
