Nu er det tid at gå på biblioteket

Bornholm er forsynet med hele otte biblioteker, der er fyldt med store oplevelser – og biblioteket er andet  – og meget mere  – end bøger. Det er også mulighed for at låne lokaler, lave sin egen udstilling, bruge computere og deltage i spændende arrangementer.

Bibliotekschef Jon Madsen.(Foto: Torben Ager)

 

Det er for alvor blevet efterår, det er mørke mange timer i døgnet – og det er tid til at tilbringe gode timer inden døre. En rigtig god forberedelse hertil er et besøg på et af Bornholms otte biblioteker. Der er velforsynede biblioteker med  dygtige bibliotekarer i Rønne, Allinge, Gudhjem, Hasle, Nexø og Aakirkeby – samt biblioteket på Christiansø, der har selvbetjent adgang.

Det har de øvrige biblioteker også. Helt fra kl. 7 til 22 – og så er der mandskab på i løbet af dagen og på lidt forskellige tidspunkter på de forskellige biblioteker, her må man selv lige tjekke på på hjemmesiderne eller på bibliotek.brk.dk. F.eks. er der lige nu lidt ændrede åbningstider i Hasle og Aakirkeby, i Hasle er der betjening mandag og torsdag fra kl. 15 til 17 i Aakirkeby mandag, tirsdag og torsdag ligeledes fra kl. 15 til 17.

Men trods Covid-19 er der næsten normale forhold på de bornholmske biblioteker, oplyser biblioteksleder Jon Madsen. Dog er mundbind obligatorisk for alle over 12 år. Hvis man sidder ned i længere tid, f.eks. hvis man læser avis eller arbejder på en pc, så er det tilladt at tage mundbindet af.

Gode kurser

Mulighederne er talrige: Udover udlån af bøger er der også kurser, man kan tage på nettet, f. eks. om bruge af iPad eller slægtsforskning,  ligesom biblioteket er behjælpelig med opgaveskrivning. Man kan også dykke ned i den bornholmske historie og meget mere.

Et andet godt tilbud er e-reolen, så man kan bestille elektroniske bøger, lydbøger m.m. For børn er der naturligvis et væld af børnebøger, men også spil og gode råd til højtlæsning for børn, ligesom dagplejemødre er meget velkomne på bibliotekerne med børn.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Aakirkeby bibliotek. (Foto:Torben Ager)

 

Også turister er velkomne til at besøge bibliotekerne på Bornholm, uanset om man vil låne bøger eller bruge en computer.

Og der er også mulighed for at låne lokaler til mødeaktivitet. Foreninger kan således låne lokaler helt gratis, det gælder også, hvis foreningen holder et arrangement, hvortil der opkræves entré, hvis arrangementet vel at mærke ikke er kommercielt. Hvis der er tale om et kommercielt arrangement, vil der blive krævet betaling for lejen.

Taksterne er dog yderste rimelige, for kommercielle arrangementer er prisen blot 400 kr. pr. time. Og så skal man i øvrigt i disse tider være opmærksom på helt særlige bestemmelser i forhold til Covid-19, og man skal høre nærmere på biblioteket om bestemmelserne herom.

Biblioteket kommer hjem

Biblioteket har andre gode tilbud: Hvis man på grund af sygdom, handicap eller alder ikk selv kan omme på biblioteket, så kommer biblioteket hjem til dig med dine bøger. Der leveres bøger en gang om måneden, og man lan låne stort set alt det materiale, som man kan låne, hvis man selv kom på biblioteket.

På bibliotek.brk.dk kan man læse mere om tilmelding til denne ordning.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Masser af bøger og meget andet på de bornholmske biblioteker – her biblioteket i Aakirkeby. .(Foto: Torben Ager)

 

Og til kunstnere og andre kreative sjæle er der mulighed for at udstille på biblioteket: Det foregår på Rønne Bibliotek, der rummer et stort udstillingsareal. her kan alle bestille plads til en udstilling af en varighed på to uger. man skal huske st bestille plads i god tid, og man skal selv montere og nedtage, mens der er mulighed for at låne nogle flytbare udstillingstavler.

Og så man man kopiere, printe og scanne på biblioteket mod mindre betaling.

Og skulle man være kommet lidt op i årene og måske ikke ligefrem være nogen ørn til at betjene en computer, så er der hjælp at hente hver onsdag fra kl. 13.30 til 16 på Nexø Bibliotek, hvor Ældre Sagen står klar med råd og dåd.

 

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?