Nostalgisk aften i Musikhuzet

MUSIK: Onsdag aften var der nostalgi og masser af fordums tiders musikalsk storhed i Musikhuzet.

DIVA – gendannet for en aften. (Fotos: Torben Severinsen / Musikhuzet)

 

Af Torben Severinsen

Der var masser af musikalsk hygge i Musikhizet i Rønne onsdag aften: Det var selveste DIVA, der fyrede den af på scenen, og som tog Danmark med storm i 1998. Bandet var gendannet for one night only.

Bornholmske DIVA, der stik mod alle forventninger, vandt DM i Rock 1996 i Pumpehuset i København, og dengang havde øvelokaler i Musikhuzets kælder.

25 års jubilæum
Anledningen var 25 års jubilæet for deres debutalbum ”Graduate” som udkom i 1998.  DIVA mødte op i Musikhuzet i den originale besætning Morten Grønnegaard (vokal, guitar), Tim Stenstrop (guitar), Tue Jørgensen (Bas) og Jesper Hauschildt (trommer), og udvidet på dagen med Tom Holm (guitar).

(Artiklen fortsættes under billedet)

Dear Amber – venders tilbage i marts.

 

Bag mixerpulten så man Finn Jansen. På denne aften var det også 25 år siden bandet spillede deres sidste store koncert, tredje juledag i et udsolgt Musikhuzet i Rønne.

Ligesom dengang fik det begejstrede publikum hele debutalbummet  med numre som ”Swedish Girl”, “Specials Sunday” og favoritten ”Wolverine”. Stor jubel, klappen –  og ikke mindst synge med på de mange sange fra dengang.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Jonas Lorentzen

 

Inden DIVA gik på scenen fik gæsterne først lov til at lytte til Jonas Lorentzen. Jonas Lorenzen spillede et par cover numre, samt numre fra to andre 90’er bornholmerband, Softporn og Mavis, hvor han var forsanger.

Derefter kom Dear Amber, som spillede alternative rock – og som for øvrigt kan opleves til en fuld koncert i Musikhuzet i marts.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Samtalesalon om ensomhed

ENSOMHED: Frivillig forum Bornholm ønsker at sætte fokus på, hvordan det bornholmske foreningsliv kan være med til at forebygge ensomhed blandt bornholmerne   Frivillig forum

Læs mere »