I næste uge, på lørdag rent faktisk, sidder det meste af Danmark omkring et veldækket middagsbord og spiser and- eller flæskesteg, nogle enkelte gås – og atter andre ganske almindelig mad, fordi de ikke gider det ret store arbejde, det er at stege en and eller flæskesteg, hvide og brune kartofler, varm rødkål og sidst, men ikke mindst: Saucen hertil. Den sidste kan godt give lidt udfordringer, hvis den skal ramme mors…
Det sker efter en – forhåbentlig – hyggelig julemåned, hvor nogle har været til fornøjelige – forhåbentligt ikke for fornøjelige – julefrokoster, lange søndage med julegløgg, mens endnu andre af religiøse eller andre grunde har holdt sig væk fra sylte, leverpostej og lun flæskesteg med sprød svær.
En chauffør fra Flextrafik, der forleden fragtede mig til genoptræning efter en veloverstået knæ-operation, meddelte med et smil, at nu nærmede vi os årets travleste aften for ham: Juleaften: Han skal køre fra sidst på eftermiddagen til et godt stykke ud på natten.
“Betyder ikke noget”, sagde han med et stort smil: “Jeg fejrer ikke jul…” Og så kan man jo også lige så godt tage fat og score et par ekstra fridage, mens vi andre mæsker os omkring julebordet. Godt, der er nogle, der kan træde til, når vi ikke selv kan stille med hele holdet…
Og den bekymrende kendsgerning, at så mange anmoder om julehjælp: Vi har så travlt herhjemme med at omtale os selv som “verdens lykkeligste folk” i “verdens bedste land” – samtidig med, at vi gerne ser ned på andre.
Men skulle vi nu ikke lige se lidt realistisk på det: Verdens lykkeligste folk? Jeg tror, jeg har truffet dem andre steder, hvor ensomheden ikke er så stor, hvor præstationsræset omkring julen er meget mindre, hvor man behandler de ældre med respekt og værdighed – og så er der jo altså også mange andre lande, der kan dét dér med velfærd.
Danmark er ikke længere nummer et på listen over lande med den højeste velfærd, den kendsgerning dukker gerne op omkring juletid, hvor enlige forsørgere og ældre, der skal klare sig for den meget lave pension, vi udbetaler i Danmark samt andre, søger en håndsrækning for at få lidt julemad på bordet og en julegave under træet – hvis der da overhovedet er et juletræ.
Vist er det stadig en lykke at bo i vort lille land, det er der overhovedet ikke tvivl om, men det er vist også ved at være nu, at vi skal passe særdeles godt på vores velfærd.
Vi har lige fået en ny regering, og den skal have al mulig held med på vejen i arbejdet de kommende år.
Hvis den altså holder så længe.
Danmark har imidlertid ikke brug for et nyt valg i den nærmeste tid: Nu har det taget en evighed endelig at få lavet det samarbejde – 23 ministre udnævnt med lønninger, pensioner, medarbejdere og jeg skal komme efter dig.
Nu trænger dette land til politisk arbejdsro – og måske en ny regering vil sende nogle missiler efter de idiotiske ting, der oftere og oftere dukker op i vor samfund: Danske statsborgere, der ikke må bo her i landet med en udenlandsk ægtefælle? Ældre mennesker, der ikke kan hæve 500 kroner i deres bank, der ikke vil vide af kontanter. Unge med udenlandsk baggrund, der trues med at blive sendt ud af landet, unge, der taler dansk og er i gang med gode uddannelser? Et elendigt postvæsen, der ikke kan finde ud af at udbringe pakker, men som udsættes for den ene sønderlemmende kritik efter den anden? Uden der sker noget som helst? Et sygehusvæsen, der på flere fronter er ved at bryde sammen?
Der er nok at tage fat på…
Det var en god begyndelse, da det blev tilladt for kontanthjælpsmodtagere at tage et smut på indkøb til Tyskland eller Sverige uden at skulle stå til regnskab eller modregning i kontanthjælpen. For vi lever vel ikke i en diktaturstat? Pensionister, der straffes økonomisk, hvis de vil nyde de sidste år af deres liv i lande udenfor EU. Hvad i alverden kommer det os andre ved?
Den nye lov er forhåbentlig begyndelsen til et opgør med idiotiet i samfundet, der til gengæld på rigtig mange andre punkter er et mønstersamfund.
Som når så mange private og frivillige mennesker knokler i disse dage med indsamling og uddeling af mad og julegaver så alle, der vil, kan holde en i det mindste hæderlig jul. Især for de mindstes skyld.
God weekend
PS: Læste forleden en forarget dame, der skrev på Facebook: “Hvad i alverden har Coca-Cola med julemanden at gøre…?”
Det vil jeg gerne fortælle hende: Coca-Cola har opfundet ham…det er såmænd det hele.
