New York kan vente…

Det fornemme keramiske spisestel til Restaurant Kadeau bliver håndlavet i Listed

Torben Lov – keramiker af format (Foto: Georg Julin)

Hele syv tons ler bliver der brugt om året til fremstillingen af både hverdagsstel og det specielle stel, som gourmetrestauranten Kadeau med international status selv har designet.

Køkkenchef Nicolai Nørregaard har én gang om året møde om nyt design, så gæsterne på restauranterne, udover specialiteterne, også kan opleve fornyelsen ved selve tallerkenen.

Men når alt kommer til alt, er det kun én mand, der sidder ved drejebænken og styrer ovnene hvor leret bliver brændt, nemlig keramiker Torben Lov.

Den 68-årige, hårdtarbejdende pottemager er aktiv syv timer, syv dage om ugen, mens Susanne, hans hustru, tager sig af alt det administrative og varetagelsen af de over 5.000 brugere, der følger produkterne på Facebook.

Og Torbens arbejder er så populære, at en del udenlandske efterspørgsler må vente: Han giver sig tid til sit arbejde og går ikke på akkord med kvaliteten. Så må New York og Tokyo vente…

Han har også noget af have sine fornemme produkter i:

Et kig i det keramiske værksted

 

Begyndte som arbejdsdreng

”Jeg begyndte som arbejdsdreng og kom bagefter i lære som pottemager, da jeg var 14 år,” fortæller Torben Lov, ”og jeg har aldrig sluppet mit håndværk, det er også min passion.”

Et af Torben Lovs fornemme arbejder kan man i øvrigt se i Middelaldercentret ved Østerlars, hvor hele gulvet i hovedhuset er fremstillet af Torben. Et sandt kunstværk.

”Det går heldigvis rigtig godt med salget af vores varer, men det har da også undertiden været et hårdt arbejde at holde fast i visionen om en kombination af et hjem og en arbejdsplads, hvor hverdagen både skal være en hobby, arbejde og glæde”, indrømmer beskedne Torben Lov.

Frokosttallerken

 

Kørte hestesporvogn

”Undervejs har vi derfor også været nødt til at arbejde hårdt, jeg bl.a. som vognstyrer på hestesporvognen i Svaneke, og såmænd også graver i Svaneke Kirke, mens Susanne bl.a. har været medhjælper for ældre handicappede i Svaneke, og sammen har vi gjort rent i Klemensker Skole. Men hele tiden med målet i tankerne om at kunne opbygge egen produktion.

Det er nu 18 år siden, at Susanne og jeg flyttede ind i den gamle gård i Listed og slog skiltet ”Lov i Listed” op. Det undrede i de første år mange mennesker, var det mon en advokat, der var flyttet ind,” siger Torben Lov med et stort smil.

Kaffekrus

 

Intet netsalg

Men det skulle hurtigt vise sig, at det var aktive mennesker, der både arbejdede med keramik og filt, der var flyttet ind i de maleriske rammer ved Østersøen.

I dag er det udelukkende Torben Lovs keramik, der produceres og er til salg, og i øvrigt med sparsomme åbningstider. Og man kan ikke købe de attraktive varer på nettet, kun ved personligt fremmøde.

”Det sker på udvalgte lørdage hen over året, hvor der er åbent fra kl. 10 til 14, men allerede kl. 8 står de første i kø, og der er ofte over 40 mennesker i forretningen sådan en dag, og de kommer endda fra hele landet,” fortæller Torben med glæde.

”Selv om vi har et godt salg til restaurant Kadeau, er det absolutte hovedsalg dog til private, og det er en glæde for os at se og tale med kunderne, der både kommer fra Danmark og langvejs fra.

Vandkande

 

”Merci Merci”

Vi blev tilbudt et godt salg til Berlin, New York, Paris og faktisk også til Japan, men vi sagde nej tak, fordi vores hovedkunder er dem, der kommer og sætter pris på, at produkterne er lavet af én person, og jeg kan jo ikke nå at lave mere,” smiler Torben Lov og fortsætter historien:

”Vi solgte rent faktisk til den berømte restaurant ”Merci Merci” i Paris, da ledelsen var på besøg på Bornholm og så vores udstilling. De betalte den pris, der var udsalgsprisen, men det gjorde ikke noget, sagde den ansvarlige, for vi kunne have taget tre gange mere, men det havde vi ikke behov for,” fastslår Torben Lov med endnu et stort smil.

Meget er sket, siden parret åbnede for 18 år siden, hvor Torben Lov begyndte i køkkenet ved sin drejebænk, en olietønde til japansk rakubrænding, og en ukrudtsbrænder, der brændte de første kopper og tallerkener.

Ihærdigheden har båret frugt, og et besøg hos Susanne og Torben Lov er en oplevelse af historier – udover de smukke ting, der er til salg.

Men kom i tide…

Seneste artikler

Nyt navn til restaurant på populært badehotel

GASTRONOMI: Restauranten på Hotel Balka Strand er i bogstaveliges forstand blevet mere jordnær. Nu er navnet ”Restaurant Balka” – og køkkenchefen tilbereder god dansk mad til priser, hvor alle kan være med…   Af Finn Edvard Mange kender fornemmelsen af at komme sent hjem fra arbejde – eller ankomme først

Læs mere »

Fejrer dansk jazz i 100 år

JAZZ: Flot arrangement i Svanekegaarden fejrer jazzen gennem 100 år i Danmark med Waidtløw/Kristiansen kvartet   Lørdag 25. april kl. 15.30 er der fødselsdagsjazz i Svanekegaarden. Det sker med  Waidtløw/Kristiansen kvartet, der fejrer dansk jazz gennem 100 år i form af en hyldest til fire store, amerikanske jazzmusikere, der har

Læs mere »

Uvelkommen gæst skabte uro på tankstation

POLITI: Tirsdag aften skabte en 44-årig mand så meget uro på en tankstation på Zahrtmannsvej i Rønne at politiet måtte tilkaldes. Den 44-årige havde opholdt sig i butikken i cirka to timer, hvor han optrådte beruset og forstyrrende, hvilket skabte utryghed blandt øvrige kunder og ansatte. En patrulje kom til

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Bilist kørte 113 km/t – bøde på 3.600 kr.

POLITI: Flere og flere klager over, at der køres for stærkt på de bornholmske landeveje. Politiet holder skarpt øje med synderne. Og i går fik de fat i en 37-årig mand fra Hasle, der blev målt til at køre mindst 113 km/t uden for Rønne, hvor 80 km/t er tilladt.

Læs mere »

Teaterstykke om A-kraft

TEATER: Hvad gør et lille lokalsamfund, hvis der skal indføres A-kraft? Den historie kan man se i teaterstykket “Energi” på Rønne Theater…   Af Lene Dam Jørgensen Onsdag 22. april kl. 19.30. inviterer Teaterforeningen Bornholm til forestillingen ”Energi” på Rønne Theaters Gl. Scene. Forestillingen opføres af Parkteatret fra Frederikssund og

Læs mere »

Viking/RIK gik på halen i Rødovre

FODBOLD: Tre advarsler og et mandskab i undertal var mere end et ellers godt kæmpende hold fra Rønne kunne klare – og så tabte Viking/RIK med 5-1 i Rødovre – også stort nederlag til NB Bornholm.   Der var truende. mørke skyer på himlen i Rødovre lørdag eftermiddag, da Viking/RIK’s

Læs mere »