Nederlag til NB Bornholm – flot og overraskende sejr til Rønne IK

Nydelig indsats i Fælledparken, men Skjold scorede sejrsmål tre minutter før tid. Flot og overraskende sejr til Rønne over topholdet…

Der var mange spændende situationer foran begge mål i Fælledparken. (Foto: Finn Edvard)

 

Der var som ventet pænt besøg omkring kunstgræsbanen i Fælledparken, da NB Bornholm i eftermiddags tørnede sammen med hjemmeholdet fra Skjold. Og Nexø-mandskabet gjorde en god figur og gik til halvleg 0-0 efter en godkendt indsats.

Og kampen svingede frem og tilbage i anden halvleg. Et drønende skud på Nexø-stolpen virkede dog ret faretruende, og ganske rigtigt: Tre minutter før mål satte Skjolds Søren Bach bolden i nettet til sejrsmålet 1-0.

Det var så ærgerligt – NB Bornholm kunne nemt have fået det ene point med hjem.

Nu fastholder Skjold sin andenplads i Københavnsserien efter topholdet B.1903, mens NB Bornholm rykker ned på syvendepladsen.

Flot sejr til Rønne IK

I den anden ende af Københavnsserien har Rønne IK længe været på sidstepladsen, men i et forrygende opgør i dag hjemme Rønne blev det til en flot sejr på 5-3 over det nu tidligere tophold fra Dragør. En fornem og overraskende sejr, som virkelig faldt på rette tid for det røde mandskab.

Rønnes målscorere var Jacob Lenz (to mål), Martin Kjær Andersen, Rijad Alibasic og Patrick Böiken.

Med sejren og de tre points er Rønne rykket væk fra sidstepladsen og er nu tredjesidst, mens KB og Fremad Amager er på de sidste pladser.

Det var til gengæld de sidste kampe i dette efterår, for med regeringens seneste Covid-19 initiativer er Københavns serien blevet standset fem runder for tidligt. De kampe skal så i stedet presses ind i forårsturneringen.

 

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »