POLITI: Torsdag aften blev en 48-årig mand fra Pedersker stoppet i bil på Gartnerbakken i Aakirkeby. Føreren havde tidligere fået frakendt kørekortet og havde ikke generhvervet det.
Derudover blev den 48-årige fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, og en narkometertest positivt udslag for hash, kokain og amfetamin.
Bilen, som han kørte i, viste sig desuden at være stjålet. Den 48-årige blev derfor sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer, besiddelse af euforiserende stoffer, brugstyveri af personbil og kørsel i frakendelsestiden.









