Næstformand bliver ny formand for Foreningen Folkemødet

Vibe Klarup, direktør i Hjem for Alle-Alliancen, skifter næstformandsposten ud med formandsposten for Foreningen Folkemødet. Hun overtager stafetten fra Jann Sjursen. Samtidig er Alfred Josefsen trådt ind i bestyrelsen, der ser frem til Folkemøde-comeback i 2021.

Vibe Klarup – ny formand for Folkemødet

 

På generalforsamlingen tirsdag blev Foreningen Folkemødets nye bestyrelse sammensat. Jann Sjursen trådte ud og Alfred Josefsen trådte ind. Tidligere næstformand Vibe Klarup blev udpeget som ny formand. Vibe Klarup er direktør for Hjem til Alle-Alliancen, formand for Rådet for Socialt Udsatte og har siddet i bestyrelsen af Foreningen Folkemødet siden foreningens oprettelse i 2016.

Den ny formand ser frem til Folkemøde-comeback i 2021:

”Vi trænger til at mødes igen og sammen drøfte politik, udvikle løsninger og tale sammen om, hvordan vi løser tidens brændende udfordringer,” siger Vibe Klarup om den demokratiske nødvendighed af Folkemødet i 2021. At sikre netop dette til juni næste år, er ifølge Vibe Klarup hendes og hele Foreningens vigtigste aktuelle opgave og fortsætter:

Sundhedsmæssigt forsvarligt

”Jeg er optaget af at arbejde for et flot og sundhedsmæssigt forsvarligt Folkemøde 2021. Det vil jeg gøre sammen med foreningens direktør, sekretariat, bestyrelsen og ikke mindst i tæt samarbejde med Folkemødets mange venner. Vi for brug for alle gode kræfter for at sikre både det kreative og økonomiske fundament for at komme stærkt igen i 2021,” siger formanden, der ser frem til et corona-tilpasset Folkemødet til næste år.

Politiske samtaler

”Vi er sammen med myndigheder, partnere og arrangører i gang med at undersøge forskellige muligheder for, hvordan vi med udgangspunkt i Allinge kan gribe de mange vigtige politiske samtaler mellem beslutningstagere og borgere på Folkemødet 2021 både kreativt, nytænkende men først og fremmest sundhedsmæssigt forsvarligt an.”

Udover at sikre et demokratisk comeback i 2021 efter aflysningen i 2020, gør den nyvalgte formand opmærksom på et personligt ønske for fremtidens Folkemøder:

”Jeg er særligt optaget af, at vi videreudvikler Folkemødets debatformater. Vi skal styrke mangfoldigheden og dybden i Folkemødet. Her mener jeg at kunne bidrage med min viden og erfaring,” siger Vibe Klarup.

Jann Sjursen takker af

Ved generalforsamlingen trådte formand Jann Sjursen ud af bestyrelsen, og fortsætter som medlem af foreningen.

”Jeg holder meget af Folkemødet, og har sat stor pris på samarbejdet med både bestyrelse og sekretariat. Det har været et begivenhedsrigt år, med rekord-Folkemøde i 2019, en udarbejdet vision for kommende Folkemøder og nye spændende formater for den demokratiske samtale. Nu giver jeg stafetten videre, men ser frem til at fortsætte som medlem af Foreningen Folkemødet,” siger Jann Sjursen.

 

 

 

Du vil måske også synes om

Er tiden løbet fra gående indsamlinger?

INDSAMLING: Der mangler indsamlingsledere til Folkekirkens Nødhjælp på Bornholm. Politik og mange indsamlinger kan være med til at stille spørgsmålet: Er tiden løbet fra gående indsamlinger? Den 14. marts går Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling igen over hele landet. Men hvis der skal samles ind i flere af de bornholmske byer, skal

Læs mere »

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »