Næsten 100.000 skoleelever løb for Børnelungefonden

SUNDHED: Ti bornholmske skoler var med, da skolebørn fra hele landet snørede løbeskoene og løb for at støtte Børnelungefondens vigtige arbejde med forskning og støtte til familier med børn og unge, der lever med alvorlige lungesygdomme. Det skete til det traditionsrige Team Rynkeby Børne- og Skoleløbet, som samlet set havde deltagelse af 95.000 børn på 396 skoler fordelt over hele landet.

95.000 skoleelever fra 396 skoler løb med, da Team Rynkeby Skoleløbet i dag blev afviklet i hele landet.

95.000 skoleelever løb fredag en tur for lyngesyge børn. Det skete til det årlige Team Rynkeby Børne- og Skoleløbet, som har været holdt siden 2017. På Bornholm deltog hele ti skoler.

Løbet er Nordens største velgørenhedsløb for børn, og de deltagende børn har indgået mikro-sponsorater med deres forældre, venner og familier – så jo længere, de løber, jo flere penge samler de ind til det gode formål.

Sidste år blev der indsamlet 5,4 millioner kroner til Børnelungefonden, og forventningen er, at der bliver indsamlet mindst et tilsvarende beløb i år.

Fantastisk dag
“Det har været en fantastisk dag. Jeg er virkelig imponeret over, hvordan skolerne og børnene går ind i løbet og engagerer sig i sagen på tværs af klassetrin og skoler. De penge, der bliver samlet ind, kommer til at gøre en mærkbar forskel i kampen mod de livstruende lungesygdomme, og børnene skal være stolte af sig selv. Sammen med de frivillige Team Rynkeby-deltagere, der har været med til at lave løbet til en kæmpe fest ude på skolerne, fortjener de den største respekt,” siger Steffen Juncker, landechef for Team Rynkeby i Danmark og tilføjer, at skoleløbet også handler om meget andet end at samle penge ind.

Giver en oplevelse
“Målet med løbet er også at give børnene en oplevelse af, at de rent faktisk er i stand til at gøre en forskel. Vi lever i en tid, hvor det er let at slå ud med armene og tænke, at man alligevel ikke kan ændre på tingenes tilstand, men i skoleløbet får børnene en unik mulighed for at opleve, hvordan deres indsats gør en reel forskel for nogle børn, der har meget at kæmpe med selv.”

Team Rynkeby Skoleløbet har rejst penge til Børnelungefonden hvert år siden 2017. Igennem årene har de deltagende elever indsamlet mere end 65 millioner kroner til fondens arbejde, og alene sidste år blev der indsamlet 5,4 millioner kroner til Børnelungefonden. Forventningen er, at der bliver indsamlet mindst det samme beløb i år.

Lungesygdomme
Hele overskuddet fra Team Rynkeby Skoleløbet går til Børnelungefonden, der bruger størstedelen af pengene til at støtte forskning i alvorlige lungesygdomme hos børn og unge.

I Danmark er mere end 100.000 børn syge i lungerne – heraf er cirka 1.000 børn ramt af meget alvorlige og sjældne lungesygdomme, der er svære at behandle. Fælles for alle former for lungesygdomme er, at de har en kæmpe betydning for barnets og families livskvalitet. Nogle af de børn, som der bliver løbet for ved Team Rynkeby Skoleløbet, er så begrænsede af deres lungesygdom, at de ikke har luft til en almindelig hverdag med skolegang, leg og fritidsaktiviteter.

Du vil måske også synes om

Sandstenene fra Nexø der blev til Danmarks prægtigste kirke

LITTERATUR: En ny bog af den bornholmske journalist og forfatter Erik Jensen fortæller den spændende og dramatiske historie om det, der af mange kaldes for Danmarks prægtigste kirke: Marmorkirken i København…   Da Frederik 5.  (1723-1766) satte byggeriet af Marmorkirken i gang, blev der anlagt et stenbrud ved Nexø for

Læs mere »

Pølseglad bornholmer producerer pølser til sjællænderne

FØDEVARER: Den bornholmske pølsemager Jonas Holm og hans team for at lave spegepølser, bacon, rullepølse, grillpølser og lignende til i alt fem Bilka-varehuse på Sjælland. Det bliver til store mængder kød hver uge.   Med dedikation og en særlig passion for pølser værner den bornholmske pølsemager Jonas Holm om sit

Læs mere »

Iben bliver ny hospitalsdirektør

PERSONALIA: Efter to år som vicedirektør og de seneste seks måneder som konstitueret direktør sætter Iben Kyhn Riis sig permanent i direktørstolen på Bornholms Hospital.   Med en særlig kombination af klinisk indsigt, stærk lokal forankring og en loyal udmøntning af de givne rammer sætter Iben Kyhn Riis sig for

Læs mere »