Næsespray mod overdosis demonstreres i Rønne og Nexø

Fotograf og mentor Torben Ager fra Aakirkeby reagerede hurtigt, da han hørte om en næsespray, der kan redde en misbruger, der er ved at dø af en overdosis. På lørdag er der kursus i brug af næsesprayen i Rønne og Nexø…

Antidote kan bruges af alle – også ikke-sundhedsfaglige personer. (Foto: Antidote Danmark.

 

Som mange andre blev den bornholmske pressefotograf og mentor ved “Klar til job” Torben Ager rystet over meddelelsen om en 15-årig drengs tragiske dødsfald på grund af en overdosis forleden. Det er ikke det første dødsfald af den karakter på øen, og der har siden været en heftig debat siden, bl. a. på Facebookgruppen “Bornholmnyt.dk”: Hvordan får man stoppet disse tragiske dødsfald blandt helt unge?

“Jeg blev ringet op onsdag aften af en veninde, der kender en medarbejder fra Gadejuristen i København, og de henviste mig til Antidote Danmark, der har base på Vesterbro i København”, fortæller Torben Ager.

Her kom han i forbindelse med den daglige leder, Michael Lodberg Olsen og denne var straks parat til at komme til Bornholm og demonstrere en næsespray, der kan redde livet på en stofmisbruger, der har taget en overdosis.

“Jeg fik hurtigt fat i kommunen, og nu er der givet P-tilladelse til en bus, der kommer på lørdag, hvor interesserede kan få et kursus i at bruge næsesprayen”, fortæller Torben Ager.

Hvis man består kurset, får man en næsespray med hjem. Kurserne finder sted lørdag fra kl. 10 til 14 på Store Torv i Rønne og fra kl. 14.30 til 17.30 på Nexø Torv.

Hvad er antidote?

Antidote er betegnelsen for præparatet Naloxone, som er et middel til at behandle overdosering med opioider. Opioider er bedre kendt som stofferne; morfin, fentanyl, heroin, metadon m.fl..

Antidote virker grundet Naloxonens evne til at binde sig til de receptorer i hjernen (opioid-receptorer), hvor bl.a. stofferne morfin og heroin binder sig til. På denne måde ophører stoffernes virkning.

Torben Ager, pressefotograf og morgenredaktør på Bornholmnyt.dk – samt mentor på “Klar til job” (Foto: Nikolai Kaas Hansen)

 

Antidoten kan på ingen måde misbruges eller bruges forkert, hvis overdosis tilfældet ikke er en opioid overdosis, vil næsesprayen ingen effekt have.
Antidote gives som næsespray, og er derfor nem at bruge selvom man ikke har en sundhedsfaglig uddannelse.

Ledelsen i Antidote Danmark består af en række læger og med læge Jacob Hartvig Thomsen som formand. Der er indtil nu udleveret mere end 2.500 næsespray. Regeringen har støttet med 3.2 mio. kr. til projektet over en fireårig periode.

200 dør af overdosis

Efter en lang kamp om at stoppe overdosis dødsfald og skabe værdige forhold for stofbrugere på Vesterbro fortsatte kampen om at nedsætte dødeligheden blandt stofbrugere i hele landet. 250 dør hver år af stoffer. Flere en 200 af overdosis.

I 2013 stiftede engagerede læger og sygeplejersker med Michael Lodberg Olsen som initiativtager Antidote Danmark. En frivillig forening, der skal bekæmpe overdosis dødeligheden med udbredelse af viden om overdosis håndtering og en modgift – en næsespray – der kan stoppe en overdosis på 30 sekunder.

 

 

Du vil måske også synes om

DR Juniorkoret tager vindersang og nye toner med til Bornholm

KORSANG: DR Juniorkoret har lige fejret 25-års jubilæum i DR Koncerthuset og rundet 10 millioner visninger på sociale medier. Nu vender de 56 unge sangere tilbage til Bornholm, hvor de blandt andet synger vindersangen fra DR’s store Top100 og helt nye toner af Martha Gislinge.   Af Cecilie Rosenmeier DR

Læs mere »

Livredderne åbner badesæsonen på Balka og Sandvig Strand 

SOMMER: Fredag 26. juni begynder sommerferien for mange børn og voksne, og det er samtidig startskuddet til badesæsonen på de danske strande.   Frem til onsdag 19. august vil livredderne fra TrygFonden Kystlivredning holde øje med badegæsterne hver dag fra kl. 10 til 18 på Balka Strand og Sandvig Strand.

Læs mere »

Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft

SUNDHED: Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen   Hvert år diagnosticeres cirka 4.500 til 5.000

Læs mere »