.jpg)
Det vrimler med svindlere og smarte firmaer, som forsøger at snyde os danskere – og sikkert også alle andre i verden.
Politiet advarer os imod dem. Ikke mindst os ældre ser ud til at være i farezonen. Telefonen ringer. En venlig stemme nævner, at det er fra min bank, og at nogen er ved at tømme min konto i banken, men hvis du giver mig dit kontonr., så kan jeg hjælpe dig osv. osv. Nogen tror på den rare og hjælpsomme mand i røret. Nogen af os andre smækker røret på. Tillid og mistillid er i kamp mod hinanden.
Vi danskere har ellers ord for at være usædvanlig tillidsfulde. Det siges, at vi er nogen af de bedste til at vise tillid i hele verden.
Jeg husker professor Løgstrups bog: ”Den etiske fordring”, hvor Løgstrup skriver, at når vi sætter os ind i et tog, og overfor os er der en medpassagerer, som fortæller os et eller andet, så tror vi vedkommende, for i os ligger der fra skabelsen af os en indgroet tillid, som vi har svært ved at løbe fra.
Bogen er vist lidt gammel, og sandheden er nok den, at mistillid har bredt sig i os – helt ind i sjælen. Vi lytter, men tænker ofte: ”Nå, mon dog?” Vi er måske ikke så tillidsfulde, som undersøgelser viser?
Mistillid skabes, når vi opdager, at nogen lyver, snyder os og går bag vores ryg.
Forleden aften begyndte en dokumentar på TV, om hvordan firmaer køber sig til meget private og personlige informationer om de familiers børn, som spiller et eller andet spil på computeren.
Disse firmaer følger børnene. Noget software installeres i spillene, som ingen ved af, og på den måde får et firmas server oplysninger, som hører til privatlivets fred.
I dokumentaren kunne man se, hvor forskrækkede forældrene blev, da de på den fremmede server kunne høre private samtaler i deres køkkener mellem forældre og børn. Hvordan de fik oplæst mails, som spil firmaet havde indblik i fra flere år tilbage, og hvordan det hele og for øvrigt også sms’er på børnenes telefoner blev brugt af firmaerne.
Formålet var at blotlægge, hvor de havde været, hvilke vaner børnene havde, hvornår de spillede mest og hvor, så de kunne programmere diverse spil til at fastholde børnene så længe som muligt.
Psykolog eksperter udtalte, hvordan børn, der spiller meget, havde en forhøjet risiko for at kunne ende som misbrugere og afhængige, fordi spillene bevidst var lavet, så de skule blive så afhængige som muligt, og det kunne følge dem livet igennem på meget uheldig vis. De beskrev, hvordan nogle børns koncentrationsevne blev ødelagt, og børn fortalte i udsendelsen, hvordan de ikke fik sovet, fordi de ikke kunne løsrive sig fra spillet. En spilleafhængighed, som hindrede børn i en naturlig udvikling.
Alt dette fordi firmaer mod betaling fra spillefabrikanten fik lov til at overvåge børn og forældre for at styrke et salg af spil, som kunne skabe kunder.
Det hele var skjult fra forældre og børn. Et spil var ikke blot et spil. Det indeholdt mere end det – en skjult software var en ukendt og uvelkommen gæst i de små hjem.
Sådan en dokumentar er oplysende, men den skaber også en forøget bevidsthed om, at man ikke kan stole på nogen.
Det sidder nemt i os, at der nok er en bagtanke med et eller andet, vi bliver tilbudt. Når vi modtager en gave, så kan vi tænke: ”Hvad mon han eller hun er ude på?”
Fordomme kan nemt opstå. Vi begynder måske at mistænke nogen for noget, de aldrig kunne drømme om at gøre. Vi bliver bange og tilbageholdende.
Vi fødes med tillid i bagagen, men ærgerligt er det, at forældre hurtigt bliver nødt til at rokke ved barnets tillid og sige til barnet: ” Du skal ikke tro på, hvad som helst folk siger!” ”Du må ikke tage imod slik og tilbud om kørsel hjem med fremmede!”
Børn har naturlig tillid og tror. Det er derfor, Jesus siger, at vi voksne skal blive som børn, for uden at blive som børn kommer vi ikke ind i Guds rige.
Der er desværre så mange, der er blevet skuffede over et medmenneske, og der er mennesker, som hos forældre og andre har oplevet svigt og andet slemt, at det kan ødelægge den tro og tillid til Gud, for hvordan kunne han lade det ske? Hvorfor griber Gud ikke ind?
Gud har givet os en fri vilje. Det er vores frihed og vores ansvar. Gud behandler os ikke som robotter, der bare bliver programmeret til at gøre det gode og til at følge hans vilje, som er kærlighed. Gud er derfor ikke skyld i menneskers svigt, og hvad der er værre end det.
Bibelen kalder det, at vi er syndere, og sagen er, at han netop gjorde noget ved vores synd, da han blev menneske i Jesus Kristus. Den forbandelse, som vores synd er, tog han på sig og gav os sin retfærdighed og sin tilgivelse, da han døde på et kors under de grusomste pinsler, og så opstod Jesus fra de døde, så vi ved, at der er et liv efter døden. Sikke et guddommeligt bytte og sikke et herligt løfte.
Tillid og tro er det samme. Mennesker kan svigte mig eller dig, men det gør Jesus ikke. Han er, står der i Bibelen, ”den samme i går, og i dag, ja, til evig tid”.
Leder du efter en, du kan stole på, så beslut dig for, at Gud er der netop for dig. Ham kan du stole på!
Ser vi i Bibelen, finder vi masser af løfter om dette. Prøv det! Læs Bibelen selv, eller find et par stykker at læse den sammen med.
God søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
.gif)
