Når folket mødes…

Så blev årets folkemøde på Bornholm skudt i gang – godt!

Med borgmester Jacob Trøst i spidsen bød Allinge  – og resten af Bornholm – velkommen til de mange gæster, der i de næste dage besøger øen.

Nogle restauranter og butikker får fyldt pengekassen op – også private, der naturligvis ser en mulighed for at leje ud til de mange besøgende, der skal have et sted at overnatte. Og selv om hotelejer Thorbjørn Rafn fra Hotel Allinge har rullet sig helt ud, så kan selv ikke dette udmærkede hotel samt kolleger fra Sandvig til Gudhjem ikke alene klare efterspørgslen.

Ingen tvivl: Folkemødet er en gevinst for mange på øen – ligesom Bornholm tager hovedrollen på Danmarkskortet i de dage, mødet finder sted. Mange får smag for Bornholm og vender tilbage for at holde ferie med familie eller venner.

Og selv om politiet har en del ekstra at se til i disse dage, fyldebøtter og dummehoveder vil jo altid være tilstede, så går det jo som regel fint med at få afviklet de mange debatter og arrangementer, der finder sted.

Lad det blive sådan: Derfor var det også en farlig glidebane, at Folkemødets direktør Peter Christiansen indviede, da han opfordrede arrangørerne til at invitere eventuelle ballademagere, for sådan kalder jeg dem, på scene  for at gå i “dialog”.

En besynderlig udmelding, der afslørede, at direktøren har svært ved at holde sine private meninger for sig selv – og det er ellers klogt, hvis man inviterer folket til møde. For folket repræsenterer alle synspunkter, og de skulle gerne alle være lige velkomne.

Senere hed det sig, at det var Peter Christiansens private meninger, der var kommet frem, men helt ærligt: Hvilken tåbelig søforklaring få dage inden gæsterne strømmer til øen. Hvornår er Peter Christiansen privat – og hvornår er han direktør for Folkemødet?

Lad os håbe, at alle de, der står for det stik modsatte af Folkemødet, antidemokratiske skrigehalse, ikke får taletid blandt de, der har forstået folkemødets idé: Samtaler og debatter på et sagligt og lydhørt miljø. Eller som allestedsnærværende Clement Kjersgaard så rigtigt siger: Man skal behandle dem, med andre meninger end én selv, med respekt.

Det gør de højtråbende ballademagere, der ses med palæstinensiske flag,  ikke. At invitere disse mennesker til dialog er at belønne debattens ballademagere.

Det kunne få initiativrige mennesker til at foreslå Folkemødet holdt på andre steder end på Bornholm, og det er vel ikke formålet med Peter Christiansens ansættelse?

Men foreløbig går det godt, fru Kammerherrerinde, lad det blive ved sådan de næste dage.

Godt folkemøde til alle!

Du vil måske også synes om

Historierne, der formede Danmark, får nyt liv på DR

HISTORIE: Fra dronninger og danmarkshistorie til tro, kunst og kulturarv. Historie, kultur og fælles værdier er med til at forme vores forståelse af os selv og det samfund, vi er en del af. I efteråret sætter DR fokus på de fortællinger og fællesskaber, der binder os sammen på tværs af

Læs mere »

Fortæller om sårbarhed og nærvær

MENNESKER: Præst, forfatter og omsorgsterapeut Josef Kristensen fortæller på Svanekegaarden og medvirker ved gudstjenesten i Rønne   Af Lene Dam Jørgensen Lørdag 26. september kl. 14 er der foredrag med præst, forfatter og omsorgsterapeut Josef Kristensen på Svanekegaarden. Og søndag 27. september kl. 11 er der gudstjeneste med ham i

Læs mere »

Den bornholmske kultur protesterer

KULTUR: Mere end 85 forfattere, kunstnere og kulturpersoner med relation til Bornholm har sendt et åbent brev til kulturministeren i protest mod et lokalt budgetforlig, der vil lukke fem ud af øens syv folkebiblioteker for en årlig driftbesparelse på 362.000 kroner.   Blandt underskriverne af det åbne brev til kulturministeren

Læs mere »