Når arbejdet er en hobby

Elizabeth Christensen fra Nexø har altid meget interesseret for kunst. Så begyndte hun selv at male – og i dag kan alle se hendes flotte værker i hendes Galleri Elliinor i Kunst Arkaden i Møbelfabrikken i Nexø

Elizabeth Christensen med et af sine smukke malerier (Fotos: Torben Ager)

 

Møbelfabrikken i Nexø er et herligt sted. Her er der rum og plads for iværksættere, kreative mennesker og kunstneriske sjæle.

I Kunst Arkaden finder man Galleri Eliinor og indenfor står stedets indehaver Elizabeth Christensen og maler. Det er søndag eftermiddag, men det er lige meget. Når lysten og inspirationen kommer over Elizabeth – så maler hun.

Vi skal ikke i denne artikel komme ind på kunstmaleres arbejdsmetoder – de er lige så forskellige som motiverne på lærrederne, og mon ikke Elizabeth gør som mange andre af hendes kolleger: Maler, når lysten er til det.

Og det er den heldigvis tit, og alle, der er interesserede i kunst – og hvem er ikke det – kan med fordel besøge Galleri Eliinor i Møbelfabrikken i Nexø.

Og måske få en lille snak med Elizabeths om hendes smukke malerier.

Måske hun vil fortælle, hvorfor hun kalder sit galleri for Eliinor? Ellers fortæller jeg det:

Elizabeth havde en moster, der hed Ellinor – et smukt navn, men mange har allerede valgt det f.eks. på internettet. Og så fandt Elizabeth på at give sin moster et l mindre – og et i mere. Eliinor var skabt…

(Artiklen fortsættes under billedet)

Et af Elizabeths smukke acrylmalerier.

 

Elizabeth har åbent fra onsdag til søndag fra kl. 10 til 18 i sit galleri. Og sammen med andre kunstnere i Kunst Arkaden udgør hun en masse, inspirerende kvadratmeter, hvor det udelukkende er den manglende plads hjemme, der forhindrer gæsterne i at foretage det ene indkøb efter det andet. Men der er selvfølgelig altid plads til en ny perle.

Eller måske realisere den smukke tanke, at kunst skal cirkulere, det vil sige skifte omgivelser og lade nye øjne dvæle ved det…Så bliver der jo automatisk plads til nye ting…

(Artiklen fortsættes under billedet)

Besøg Kunst Arkaden i Møbelfabrikken i Nexø.

 

Elizabeth Christensen er oprindelig født i Nivå på Sjælland, men kom allerede som barn til Bornholm med sine forældre. Som mange andre vendte hun som ung tilbage til Sjælland – og som mange andre vendte hun senere hjem til øen, hvor børnene skulle vokse op. Det gjorde de så, men er nu bosiddende på Sjælland.

Elizabeth er blevet boende på øen. I de sidste 14 år voksede hendes interesse for kunst mere og mere. Og til sidst gjorde hun alvor af at udvikle sine egne talenter og begynde at male.

I begyndelsen i et drivhus hjemme, men der var omgivelserne trods alt for fugtige og til tider for kolde, og da der var mulighed for at skabe et galleri, hvor hun også kan arbejde, i Møbelfabikken i Nexø – ja, så blev hun en del af Kunst Arkaden. Det skete for næsten et år siden, og det er gået godt med hendes malerier og hendes galleri. Hun er derfor nu blandt de priviligerede, der kan betragte sit arbejde som sin hobby – og omvendt.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Elizabeth arbejder koncentreret i galleriet.

 

“Jeg får gæster såvel fra Bornholm som fra ind- og udland. Her kommer mange turister, men jeg er glad for, at der også er rigtig mange lokale, der kommer forbi.

Elizabeth kan godt lide at arbejde med akrylmalerier. Med bløde former og smukke farver. Motiverne er op til beskueren selv at vurdere.

Lige nu, her søndag eftermiddag, arbejder hun på et to-delt maleri i grøn, lilla, blå, alskens farver, der bugter sig hen over de to lærreder. Inspirationen?

“Den kommer først og fremmest fra de mange smukke farver her på Bornholm. De farver, som har inspireret så mange andre kunstnere herovre, havet og lyset”, siger Elizabeth.

Men nu maler hun. Jeg ville gerne blive og sidde henne i et hjørne og se Elizabeth gøre dette interessante, to-delte maleri færdigt. Det er fascinerende at se penslen fare hen over lærrederne.

Men det tager lidt tid endnu inden værket bliver færdigt.

“Tre fire-dage, vil jeg tro,” siger Elizabeth.

Så vi siger farvel  – og tak. Men kun for denne gang.

Kunst Arkaden og Galleri Eliinor i Nexø er altid et besøg værd.

 

 

 

 

Seneste artikler

Alt om “Det magiske knæk”

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne uge om “Det magiske knæk” – kan det udrette mirakler på smerte og bevægelighed?   Af Phillip Brunke Fagralid Har du hørt om Det Magiske Knæk? Det “knæk”, som nærmest kan udrette mirakler på smerte og bevægelighed? Måske har du

Læs mere »

Lions støtter Krisecenter Bornholm

STØTTE: Lions i Rønne har igen valgt at støtte Krisecenter Bornholm. Denne gang med restitutionspakker til 12 voldsramte kvinder, til en værdi af 14.000 kr. “Målgruppen er kvinder, der har været udsat for vold, og som er i kontakt med et deltagende krisecenter. Hvis det er relevant og fagligt forsvarligt,

Læs mere »

19 bilister kørte for stærkt i Svaneke

POLITI: Der er for mange bilister, der kører for stærkt på Bornholm, og der er rigtig mange, der får bøder, fordi de kører for hurtigt: Tirsdag blev der foretaget hastighedsmålinger med ATK-bilen på Storegade i Svaneke. Her blev hele 19 trafikanter taget i at køre for hurtigt.

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Alt om “Det magiske knæk”

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne uge om “Det magiske knæk” – kan det udrette mirakler på smerte og bevægelighed?   Af Phillip Brunke Fagralid Har du hørt om Det Magiske Knæk? Det “knæk”, som nærmest kan udrette mirakler på smerte og bevægelighed? Måske har du

Læs mere »

Møbelfabrikken i Nexø samler kræfterne

ERHVERV: Iværksætterhuset Møbelfabrikken skifter navn til “Møbelfabrikken – Bornholms erhvervs- og eventcenter”.   Navneskiftet for Møbelfabrikken i Nexø er kulminationen på en markant udvikling fra iværksætterhus, uden nævneværdig opbakning til en uafhængig, kommerciel virksomhed med øens vækst som omdrejningspunkt. Møbelfabrikken har gennemgået en transformation. Hvad der startede som et nedslidt

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…,

MORGENHILSEN: Tirsdag 12. maj. Solen står op kl. 04.58 og går ned kl. 20.56. Dagen er tiltaget med otte timer og 49 min. minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag. Vejret i dag: Skyet og mest tørt, men mulighed for en enkel byge. Temp. op omkring 10, og let

Læs mere »