POLITI: Politiet fik sent søndag aften en anmeldelse fra en borger, som havde observeret flere objekter, som vedkommende mistænkte var droner over Allinge og Sandvig samt ud over havet.
Politiet kom til stede i Allinge for at undersøge forholdet, og her blev der af politiet konstateret to objekter, som muligvis var droner. Det kunne hverken be- eller afkræftes, hvorvidt der var tale om ulovlig droneflyvning.









