(Pernilles dagbog fra tiden med mand, hus og børn…)
Søndag 20 .december
Juleafslutning i legestuen. Sønnike er frisk nok til at deltage, men lillesøster er stadig forkølet og må blive hjemme hos far.
Har købt 100 æbleskiver som bidrag til julehyggen. Spiser selv 12, det er der nok ingen, der har lagt mærke til. Godt jeg lige har modtaget slankebog med månedsblad, som beskriver vejen til stort vægttab. Hvis det virker, så lover jeg at købe et livstids-abonnement.
Mandag 21. december
Far og søn, tager på juleindkøb. Senere, da jeg læser godnathistorie, spørger jeg til hvad de har lavet, og om de for eksempel har været i legetøjsbutik. Nej, svarer drengen. ”Bare almindelige butikker. Vi har købt en flaske med hårgelé til dig, men det er en overraskelse til juleaften.”
Da lyset er slukket, og jeg sidder lidt med ham i hånden, siger han: ”Mor, jeg elsker dig” straks efterfulgt af: ”Jeg har en stor bussemand her”…
Tirsdag 22. december
Det føles, som om den bliver julen over. Svampen. Lægen har netop udskrevet recept på seks stk. aflange projektiler inklusiv indførelseshylstre. Det minder mig om første gang, jeg skulle opereres i mit ben, og jeg var så nervøs, at jeg fik en beroligende pille i receptionen, med besked om ”at tage den ude på toilettet”.
Det undrede mig lidt, for jeg kunne ikke se plastkrus derude, så jeg bøjede mig ned og drak af vandhanen. Det var en stor pille at sluge, og den virkede ikke, for jeg blev ikke rolig. Senere, fandt jeg ud af, at grunden til, at den ikke virkede var, at det var en stikpille, som jeg fejlagtigt havde slugt… Damn…
Nå, men klar til brug, ligner hver svampedræbende stikpille, en raket på en affyringsrampe. Så får jeg da skudt noget af i år. The only way is up. Baby.
Onsdag 23. december
Laver havregrynskugler med børnene. De kan ikke trille dem runde – og aflange ligner de noget, vores kat har leveret. Må hellere rulle dem i kokos, så forveksling undgås.
Skal til lillejul hos moster. Lejligheden på Amager er tæppebombet med nisser. Hun står i den lille entré og strøer om sig med godter og gaver, allerede inden børnene får jakkerne af.
Vi spiser som sædvanlig hjemmelavet leverpostej, hvorefter vi kaster os ud i pakkelegen.
Alle har favoritpakker, de går efter, også svigermor, der vil have den ”lækre fyldepen” fordi den ligner den, hun havde som barn. Min praktiske ægtemand har købt kølervæske og pakket ind som hans bidrag. Han sørger selv for at vinde dunken, ved at slå så mange seksere, at han rydder bordet for gaver, også de ufede ting, som man slet ikke ønsker sig. Var det måske noget med en helt unødvendig knaldhamrende blå parmesanhøvl, der ligner en gammeldags persillehakker?
Svigermor får den ”lækre fyldepen” der viser sig at være fra Tigeren.
Gaveidé: Indpak unødvendig kobolt-blå parmesan høvl og giv den videre til onkel Busser.
Torsdag 24. december (Juleaftensdag)
Vågner til snehvidt landskab. Så langt så godt. Støvsugeren vælger at gå på juleferie, selvfølgelig inden jeg er færdig med at gøre rent. Bander ægtemand langt væk, da han ikke kan finde kvittering, eftersom reparation er udelukket uden.
Den nu skide sure ægtemand, vil have rundstykker til morgenmad, selv om jeg pænt prøver at forklare at de skal gemmes til 1. juledag, hvor butikkerne har lukket. Ellers skal jeg jo på indkøb igen, nu, og det havde jeg ligesom prøvet at undgå, ved at planlægge indkøbene hele ugen optil.
Skændes så det brager… helt helt nødvendigt…
Følger herefter slavisk guiden fra Søndagsavisen til debutantens juleaften og slipper godt fra arrangementet. Glædelig jul.
Fredag 25. december (1. juledag)
Der trænger virkelig til at blive støvsuget. Sender alle ud i sneen og prøver at starte støvsugeren. Den starter, men suger ikke. Får splittet den ad, og graver stopklodsen ud af røret, bestående af blandt andet Bambis manglende hoved.
Så blev det mysterie opklaret…
