Musikstjerne standset af svensk politi

Billy Cross kunne ikke få adgang til Sverige med sine amerikanske papirer – og måtte vende tilbage efter de danske. Men koncerten i Rønne blev afviklet til tiden…

Everybody’s Talking’s Billy Cross på scenen i Rønne. (Foto: Randi Krog / Musikhuzet)

 

Det begyndte med noget bøvl – men endte strålende.

For trioen “Everybody’s Talking’s” dansk-amerikanske stjerne,  Billy Cross, blev i første omgang afvist af den svenske told, på vej til koncert  i Musikhuzet i Rønne.

De svenske toldbetjente ville ikke accepteres Cross amerikanske papirer, og han måtte returnere til Danmark og hente de danske. Med dem i hånden slap han ind i Sverige – og videre til Bornholm.

Billy Cross har boet i Danmark i over 40 år, men det tæller ikke, når papirarbejdet skal udføres.

I god tid 

Heldigvis var han og bandet rejst i god tid og trioen nåede en senere færge og frem til Musikhuzet i tide.

Så blev der åbnet op til en længe ventet koncert med trioen, der består af Billy Cross, Jimmy Colding og Lars Maasbøl.

Guitarspil i særklasse kom i fokus lørdag aften og det fantastiske guitarspil sammen med uovertruffent vokalarbejde skabte et skønt musikalsk rum for publikum.

Billy Cross har været særdeles aktiv på den danske musikscene i en længere årrække. Han spillede bl. a. med i Delta Blues Band og er også en efterspurgt producer, der har været fødselshjælper på albums af bl.a. svenske Björn Afzelius og Michael Wiehe samt de danske Søs Fenger, C.V. Jørgensen, Johnny Madsen, Bamse, Lars Lilholt og mange flere.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Pizza i sognegården

KIRKELIV: Vestermarie Kirke inviterer søndag 21. april alle børn og barnlige sjæle til familiegudstjeneste. Efterfølgende serveres der pizza i sognegården.   Af Lene Dam Jørgensen

Læs mere »