Musikhuzet: Bestyrelsen er optimistisk

KULTUR: Musikhuzet i Rønne går efteråret i møde med fedt program og stor optimisme. Kalenderen er fuld af spændende musiknavne, status som regionalt spillested er på plads og bestyrelsen tjører på med at finde husets nye leder.

Sømændene besøger Rønne lørdag 16. november

 

Sommeren er nu definitivt slut, og et af øens vigtigste kulturcentre, Musikhuzet i Rønne, er tilbage på fuldt tryk efter ferien. Musikkalenderen er godt fyldt op med spændende navne, og der vil være noget for enhver smag, lyder det fra konstitueret, daglig leder, Torben Severinsen, der også løfter sløret for husets fortsatte status som regionalt spillested.

“Med vores fortsatte status som regionalt spillested, har vi også de næste fire år – frem til 2028 – fokus på at kunne tilbyde de bedste musikalske oplevelser til bornholmerne. Vi er alle klar til nye opgaver og samarbejder – så vi fortsat kan styre kulturen i huset i en god retning for vores fantastiske frivillige og ansatte,” siger Torben Severinsen.

(Fortsættes under billedet)

Magtens korridorer – kommer til Rønne lørdag 9. november

 

“Vi oplever en fin interesse for at være frivillig i Musikhuzet og Kulturbutikken, hvor flere nye kommer til – en god håndfuld, bare de seneste uger. Men der er jo altid plads til flere, så har man lyst til at høre mere og være en del af efterårets og vinterens spændende arrangementer, så er jeg altid med på at mødes, vise rundt og tale om, hvad man som frivillig har lyst til at bidrage med.”

Bestyrelsen er optimistisk
Bestyrelsesformand Mikkel Bach-Jensen melder om en samlet, optimistisk bestyrelse, der ser positivt på Musikhuzets forestående udvikling i retning af at have en mere samlede kultur til gavn for husets frivillige – anført af den kommende, nye leder af kulturinstitutionen.

“Vi er i fuld gang med at udforme det stillingsopslag, der skal tiltrække en ny leder til Musikhuzet. Vi har fokus på mange kvalifikationer – og her er det med at engagere frivillige en af de vigtige. Men potentialet i det kommende kulturhus Dams Gård er også en høj prioritet. Generelt er vi meget optagede af en kulturen i Musikhuzet.” Bach-Jensen fortsætter:

“Først i det nye år skulle vi gerne have en ny leder af Musikhuzet på plads. Stillingen som ny leder forventer bestyrelsen af kunne slå op senest i starten af november.

Ny bestyrelse
Den nye bestyrelse består af formand Mikkel Bach-Jensen, Jens Borup, der nu er næstformand, Morten Warming som politisk udvalgt medlem, samt de menige medlemmer Lærke Skovbjerg, Kathrine Holm Nilsson, Louise Gadeberg-Larsen og Torben Severinsen, der er konstitueret daglig leder. Desuden fungerer Erik Lindblad nu som tilforordnet sekretær.

Seneste artikler

Fik du læst?