Mundbind til passagererne på alle færger

 – men man må dog gerne spise og drikke undervejs, oplyser Bornholmslinjens kommunikationschef, Jesper Maack

Nu skal passagererne til og fra Bornholm bruge mundbind under overfarten. (Foto: Bornholmslinjen).

 

Regeringen har lørdag formiddag meddelt, at alle, der benytter offentlig transport, fra lørdag 22. august, skal bære mundbind. Det gælder for fly, busser, tog og færger – og også, når man opholder sig på stationerne. Kravet gælder for alle personer over 12 år.

Regeringen har et håb om, at det private erhvervsliv kan forsyne alle med mundbind – og håber og forventer også, at priserne på mundbind vil falde, efterhånden som der nu vil blive sendt mange på markedet.

Det betyder, at alle færgeruter til og fra Bornholm nu også skal kontrollere, at alle passagerer bærer mundbind undervejs. Passagererne skal selv indkøbe mundbindene inden rejsen.

Passagererne på Bornholmlinjens ruter kan dog glæde sig over, at det fortsat vil være muligt at få lidt at spise og drikke undervejs. Det oplyser kommunikationschef Jesper Maack fra Bornholmslinjen til Bornholmnyt.dk:

“Ja, det er tilladt at spise og drikke ombord på færgerne trods påbuddet om at bære mundbind”, siger han og fortsætter:

“Vi har jo i forvejen haft et lokalt påbud om at passagererne skal bære mundbind på vores rute mellem Sjællands Odde og Aarhus, og der er altså en undtagelse i den nye bekendtgørelse, der tillader, at man kan spise og drikke under overfarten, og det vil også gælde på ruterne på Bornholm”, siger Jesper Mark.

 

 

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »