Mundbind og nye regler for corona pas fra mandag

Et bredt flertal i Folketingets epidemiudvalg bakker op om, at en negativ coronatest skal give et gyldigt coronapas i kortere tid.

corona

Et flertal i Folketinget har godkendt krav om brug af mundbind i supermarkeder, detailhandel og offentlig transport. Det samme krav gælder for besøgende og pårørende på hospitaler.

Det nedenfor skrevne er gældende fra mandag 29. november:

• Mundbind i kollektiv transport.
Når restriktionerne træder i kraft, skal man igen bære mundbind i offentlig transport. Det gælder, når man rejser med bus, tog, letbane, metro, færge, indenrigsfly og taxa.
BAT skriver på deres hjemmeside:
“Det betyder, at du skal bruge mundbind eller visir, når du kører med bus og når du venter ved stoppestederne”
Se BAT hjemmeside HER

• Mundbind i detailhandel.
Kunder skal bære mundbind i detailhandlen. Det betyder blandt andet, at man skal bære mundbind, når man er ude at købe ind eller shoppe.

• Krav om coronapas flere steder.
Antallet af steder, hvor man skal vise coronapas, udvides. Dermed skal man fra mandag kunne vise coronapas på følgende steder:
– Statslige arbejdspladser.
– Videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser samt sprogcentre.
– Liberale serviceerhverv – tatovører, massageklinikker, frisører, solarier.
– Besøgende i ældreplejen og sociale tilbud.
– På lokationer, hvor der er over 100 indendørs og 1000 udenfor.

• Nedsat varighed af coronapas.
Negative testsvar kommer fra mandag ikke til at gælde som coronapas i lige så lang tid. Et negativt testsvar fra en PCR-test kommer til at give coronapas i 72 timer. Før gjaldt det i 96 timer.
Et negativt testsvar fra en lyntest giver coronapas i 48 timer i stedet for 72 timer, som før var tilfældet.

Dette blev ikke vedtaget

• Mundbind for ansatte og beboende på plejehjem.
Epidemikommissionen havde indstillet til, at ansatte og beboere skulle bære mundbind på offentlige arealer på plejehjem. Det blev ikke vedtaget i Folketingets Epidemiudvalg torsdag aften.
• Mundbind for medarbejdere i detailhandlen.
Epidemikommissionen indstillede til, at medarbejdere i detailhandlen skulle bære mundbind på arbejdet. Det blev ikke vedtaget på epidemiudvalgets møde torsdag aften.

Kilder: TV 2, Ritzau, TV2/bornholm og Epidemikommissionen.

Seneste artikler

Fik du læst?