Mosteri fik negativt resultat – men ser lyst på fremtiden

ERHVERV: Bornholms Mosteri ser lyst på fremtiden trods et negativt regnskab for 2022.

Bornholms Mosteri. (Foto: Anders Beier)

 

Bornholms Mosteri leverer et resultat på – 682.000 kr. i 2022, hvilket er utilfredsstillende set i forhold til resultatet for 2021, der lød på kr. +535.000 kr. Årets resultat er påvirket af ekstraordinære omkostninger, som nedskrivning af ukurant lager, tab på debitorer og fratrædelsesordninger.

Bestyrelsen bag Bornholms Mosteri forsikrer, at virksomheden er i god gænge, og at man forventer et positivt resultat for 2023. Bornholms Mosteri har netop fået ny direktør, og den nye ledelse vil i fremtiden have stor fokus på optimering af værdikæden herunder optimering af indkøb.

Nyt produktionsanlæg
I 2022 har Bornholms Mosteri været igennem en transformation, hvor der har været stor fokus på produktudvikling og klargøring til nyt produktionsanlæg, som forventes at komme i drift i løbet af sommeren 2023. Virksomheden har således investeret, så den er klar til fremtiden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bornholms Mosteri en social funderet virksomhed, som også har fokus på at skabe arbejdspladser for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Al saft og most er 100 pct. økologisk og produceret på Bornholm.

Høj kvalitet
Bornholms Mosteri fremstiller økologisk most og saft af høj kvalitet. Mosteriet er en social ansvarlig arbejdsplads, hvor 75 pct. af medarbejderne normalt vil være langt fra arbejdsmarkedet.

Ejerkredsen består af Filip Lau, August Lund, Ocean Prawns A/S, Insepa A/S, Den Sociale Kapitalfond og Lars Nørby Johansen.

Seneste artikler

Fik du læst?

Elverskud i Aakirkeby

MUSIK: NylarsKoret opfører mandag 22. april Niels W. Gades værk Elverskud med tre professionelle sangere i Aa Kirke    Af Lene Dam Jørgensen Mandag 22. april kl.

Læs mere »