Mor og datter giver koncert

MUSIK: Organist Solveig Bach Tofft og hendes datter, den prisvindende sopran Christine Bach Tofft, holder koncert tirsdag 7. juli kl. 17 under Skt. Nicolai Kirkes Orgelfestival.

Christine Bach Tofft

 

 Af Lene Dam Jørgensen

Koncerten med organist Solveig Bach Tofft og datter, sopran Christine Bach Tofft, byder på en musikalsk rejse gennem fire århundreder. Det klassiske repertoire med mesterværker af Bach, Händel, Mozart, Gade og Pärt bliver flettet sammen med nyere, rytmiske toner af Jon Kirkebø Rosslund og især Mads Granum. Mads Granum har i mange år markeret sig ved at skrive fængende musik, der forener orglets traditionelle, storslåede klang med hans egne rødder i den rytmiske musik.

Solid erfaring
De to optrædende har begge dybe bornholmske rødder, og der er tale om et gensyn med øen på et højt musikalsk niveau. Organist Solveig Bach Tofft har en lang karriere bag sig i det københavnske kirkeliv, blandt andet i Emdrup Kirke, og hun sidder i dag ved orglet i Nazaret Kirke på Østerbro.

Prisvindende sopran
Solveig Bach Toffts datter, sopranen Christine Bach Tofft, er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun har slået sit navn fast i det danske musiklandskab som fast sanger i Danmark absolut førende vokalensembler, herunder Musica Ficta samt Holmens Kirkes Kantori og Vokalensemble. I 2024 modtog hun den prestigefyldte Léonie Sonnings Talentpris.

Der er fri entré.

Du vil måske også synes om

Vil høre unges stemme om kulturlivet

UNGE: Lørdag 24. oktober inviterer MusikHuzet, 7,5 hektar og KlangFest til “Vores UngØ i Svaneke.” Som den første i en række af otte byer er “Vores UngØ” en del af det nationale projekt, “Kunsten At Lytte – The Tour” og skal styrke unges muligheder for at få indflydelse på det

Læs mere »

Vi har brug for venner…

Jeg har en lille bog, som handler om venskab. Det er en bog med tegneserien Radiserne, og den gammelkloge Søren Brun siger: ”Jeg har brug for alle de venner, jeg kan få!” Mon ikke der er mange, som siger som ham? Venner har vi alle brug for. Venner betyder mere,

Læs mere »

Kunsthistoriker søger hjælp på Bornholm

KUNST: Er der nogen, der kan huske en kunstudstilling “10 American Negro Artists Living and Working in Europe” der skulle have været vist i Nansens Gård i Svaneke i 1964, spørger kunsthistoriker Josephine Rydeng.   “Jeg er kunsthistoriker og arbejder i øjeblikket på et større forskningsprojekt om den historiske udstilling

Læs mere »