SPONSORERET INDHOLD Kan en butik også være en oplevelse? Ja, det kan den. Således hos ”Mollys” i Svaneke og Snogebæk – butikker, der er fyldt med inspiration til alle dem, der vil være omgivet af unikke og farverige ting, der er – ja, ubeskrivelige…
Som mere eller mindre fastboende på Bornholm, begynder der nu at blive tid til at studere de mange, finurlige ting, der er ved øen.
Jeg har fundet mit yndlingsområde, når jeg skal ud i naturen – jeg har fundet min yndlingshavn – og sidst, men ikke mindst: Den bedste isbod. Den bedste fiskebutik.
I alt fald efter min mening.
Og nu er der tid til at spadsere rundt i byerne og gå på opdagelse.
Der er så mange spændende ting at opdage i byerne på Bornholm. Gadenavne. Inskriptioner.
Og butikker…
Forleden var jeg i Svaneke, og efter at have nydt en af byens fremragende øl til herlig musik på havnen, så gik turen op i byen.
Til Nansensgade, hvor jeg opdagede ”Mollys”.
En skøn, gul ejendom, den gamle sparekasse fra 1924, omgivet af kurve, grønne kander, blomster – og smukke Dannebrogsflag.
Indenfor blev jeg imidlertid budt velkommen på klingende norsk.
Indehaveren er Sissel Thuesen Jensen – og ja: Hun er nordmand. Bornholmsk gift.
Og isenkræmmer og sælger om en hals.
For historien om Mollys, der er meget mere end de to butikker i henholdsvis Svaneke og Snogebæk, er også fortællingen om en ung norsk pige, der i sin tid slog sine folder i Christiania Glasmagasin – Norges svar på Illums Bolighus. H
Her endte den dygtige pige som indkøbschef. En dag kom en dansk mand ind og ville sælge hende nogle varer.
”Jeg købte ikke varerne, men snuppede manden i stedet for”, siger hun med en perlende latter.
Og sådan, i store træk, endte Sissel på Bornholm i 1991.
Hele det spændende forretningseventyr begyndte i 2004 med netbutikken ”Blomsterverden”. Senere kom netbutik nummer to, ”Køkkenverden”, til. Begge butikker er meget populære og har kunder langvejs fra.
I 2010 realiserede hun sin idé om en smuk sæsonbutik i den idylliske fiskerleje, Snogebæk.
Butikken blev opkaldt efter hendes hund, en charmetrold af en King Cavalier Spaniel.
Vi skulle hilse og sige, at Molly lever endnu, i bedste velgående – og pryder butikken i Svaneke indendørs med sit kønne kontrafej.
For i 2017 kom så butikken i Nansensgade i Svaneke til – og der var her, jeg kiggede indenfor forleden.
Det blev til et længere ophold.
For man bliver ganske automotisk ført ind i det, der af nogen beskrives som ”Mollys Univers”, jo længere, man bliver ført ind i butikken.
Hvor skal man ende, hvor skal man begynde?
Den eklatant smukke, italienske pålægsmaskine til et halvt hundrede tusinde? ”Den er jo designet som en Ferrari”, siger Sissel med et glimt i øjet…
Eller de smukke, smukke krus fra England? Ikke bare de sædvanlige souvenirkrus, men virkelig smukt dekorede krus – lige til en herlig kop afternoon-tea.
Eller hvad med de skønne plaider, der adskiller sig milevidt for de masseproducerede, som lander i hvert andet hjem?
Her er der tale om farvestrålende plaider, fremstillet af et søskendepar på den engelske vestkyst, nu kendt som ”So cozy…”
De unikke, engelske træsko, der er så smukt dekorerede, at de straks falder i øjnene. (Og konstant langes over disken, skal vi lige huske og sige…)
Smukke, dekorerede bakker fra Cornwall…fiskerkasser fra Billinggate Market, nej, jeg må stoppe her. Kan ikke remse alle de lækre varer op, der er på hylderne.
For sådan er det jo med en oplevelsesbutik.
Den skal opleves.
Som et museum. En kunstudstilling.
Så her en advarsel: Lad være at gå ind, hvis du har travlt.
Det vil være ærgerligt…for butikken – ja, men mest for dig.
Giv dig tid og gå på opdagelse.
Du kan købe dyrt. Du kan købe billigt.
Men købe. Det gør du.
For hvem vil ikke have noget i sit hjem, der er unikt? Dit eget.
Ganske vist fundet på en af de messer, som Sissel drøner rundt på, når man ellers kan rejse.
For så er hun på farten – og hun har det særlige blik for unikke varer, som i alt fald jeg ikke har.
Men så er det jo godt, at Sissels sans for lækre ting blev skabt, allerede da hun trådte ind ad døren hos Christianias Glasmagasin.
Nu har vi hende her. Midt mellem os på Bornholm.
Og til jer andre ovre: Klik ind på netbutikkerne. I vil ikke fortryde det…
PS: Hun rynker brynene, hvis ikke jeg nævner de helt særlige peber- og saltkværne fra Peugeot, det store udvalg af produkter fra Kitchen Aid, de smukke, hollandske puder eller det anderledes bestik, der får dine gæster til at sige om dine knive og gafler:
Hvor har du købt dem henne?
Nu ved du det.
Hos Mollys i Svaneke…