RO OG BALANCE: Onsdag 4. oktober tilbyder Kræftens Bekæmpelse på Bornholm og Hanne Poulsen endnu engang Mindfulness – denne gang for både kvinder og mænd, der har eller har haft kræft.

Så er der et tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte: Gennem forskellige mindfulnessøvelser opnås ro og bedre balance i livet, og de psykiske og fysiske gener der kan opstå i forbindelse med kræftsygdom reduceres.
Kurset strækker sig over otte uger og foregår Kræftens Bekæmpelses lokaler i Hafniahus, St. Torvegade 36A i Rønne. Der er start onsdag 4. oktober kl. 16.30.



