Mie og Lille-Per er her endnu

Forleden viste TV 2 den danske filmklassiker “Far til Fire på Bornholm” fra 1959. Langt de fleste af de medvirkende lever ikke mere. Men to af hovedrollerne, “Lille-Per” og “Mie” er her endnu…

Lille Per og Mie. (Foto: det Danske Filminstitut)

 

Forleden viste TV 2 endnu engang den danske filmklassiker: “Far til Fire på Bornholm” fra 1959. Et populært dansk lystspil, der var med  i rækken af Far-til-Fire-film, der blev særdeles populære i den danske befolkning.

Her kom alle på hat med  Onkel Anders, “Far”, “Søs,” Ole, “Mie” og “Lille-Per”. Især den sidste, der blev spillet af Ole Neumann opnåede en voldsom popularitet.

Ole Neumann er født i 1947  og således 72 år i dag. Han var adoptivsøn af en københavnsk fiskehandler og voksede op på Vesterbro. Han blev barnestjerne allerede i 1953 og fortsatte karrieren som teenager i Næsbygård-filmene. Senere dannede han et poporkester “Ole Neumann and his Newmen” og medvirkede senere også i andre orkestre. Han blev senere fotograf, bl.a. på Vesterbro Lokal-TV.

Også “Mie” er stadig i blandt os. Det var Rudi Hansen, der spillede rollen som Lille Pers mindste storesøster. Hun blev født i 1943 og er således 76 år i dag. Hun blev senere gift med den fodboldspilleren Harald Nielsen, som hun traf under indspilningen til en anden Far-til-Fire-film, “Far til Fire med Fuld Musik”. I filmen skulle Harald Nielsen spille Lille-Pers fodboldtræner, der forelskede sig i Mie. Det skete så også i virkeligheden, og så gik pressen helt amok.

Verdens dyreste fodboldspiller

Romancen mellem den populære fodboldspiller og den kendte skuespillerinde forblev forsidestof i årevis. Parret boede sammen en længere årrække i Italien, hvor Harald Nielsen den dag i dag er en af de danske fodboldspillere, der har gjort den bedste figur, og en overgang var han verdens dyreste fodboldspiller. Det skete, da han skiftede fra Bologna til Inter, der måtte slippe seks mio. danske kroner for den danske angriber. En formidabel sum i fodboldverden i 1967. Harald Nielsen døde i 2015.

Mange af de andre medvirkende i Far til Fire på Bornholm lever naturligvis heller  ikke mere.

Onkel Anders blev spillet af Peter Malberg, der døde i 1965. Karl Stegger, der spillede farmand, døde i 1980, mens Else Hvidhøj, der spillede den ældste søster “Søs”, forlod os i 1987. Lille Pers storebror, Ole, blev spillet af Otto Møller Jensen, der døde i 1996. Også Ib Mossin, der spillede Søs mand er død. det skete i 2004.

Men Mie og Lille-Per, de er her endnu…

 

Du vil måske også synes om

Rotary: Yngste præsident i 70 år

PERSONALIA: Den yngste præsident i 70 år sætter kursen for Nexø Rotary Klub   ​Nexø Rotary Klub har indsat sin hidtil yngste præsident Nikolaj Ranfelt 38 år, i klubbens 70-årige historie. Generationsskiftet markerer en klar ambition om at skabe fornyelse, synlighed og et endnu stærkere lokalt engagement på Bornholm. ​Hovedfokus

Læs mere »

Kold vinter præger regnskab

ERHVERV: Bornholms Brandforsikring kommer ud af første halvår 2026 med et positivt resultat efter skat på 10,6 mio. kr.   Halvåret har været præget af en hård vinter, flere skader og stigende omkostninger til skadeudbedring. Til gengæld fortsætter kundetilgangen Til Bornholms Brandforsikring, omkostningerne er fortsat under den strategiske målsætning, og

Læs mere »

Smedjens julemarked vokser sig større

MARKED: Det populære julemarked i Tejn bliver større, når Smedjen igen fyldes med julestemning i december. Mere plads, flere bodholdere og nye tiltag skal videreudvikle markedet, der gennem flere år har tiltrukket mange besøgende.   Når Smedjen i Tejn igen slår dørene op til julemarked i december, bliver det med

Læs mere »