Middelaldercenter holder ekstra åbent

KULTURHISTORIE: Bornholms Middelaldercenter lukker for sæsonen med en ekstra åbningsdag den 25. oktober på grund af den tyske efterårsferie

Bornholms Middelaldercenter

 

Centret er åbent fra kl. 11 til 15 den pågældende onsdag, og i løbet af dagen er der mange oplevelser.  Gæsterne kan bl.a. slå en sølvmønt, besøge farverkonen, og opleve kokken lave mad i Stormandsgårdens køkken.

Der er åbne værksteder i gildehuset (støbe amulet+ ringe), hos pottemageren (ler), og på sørøverpladsen (børneaktiviteter og grave perler), hvor der også er sørøverhistorier. Gæsterne kan komme med på en tysk rundvisning, høre om våbenfremstilling, og der er åbent på buebanen, og til sidst fyres kanonen af for sidste gange i år.

Årsagen til denne ekstra åbningsdag er, at der er efterårsferie i Tyskland i den kommende uge , og der forventes en del tyske besøgende på Bornholm.

Seneste artikler

Fik du læst?