Mathias Lynghamar vinder kokkekonkurrencen for unge talenter

GASTRONOMI: Mathias Lynghamar fra Rønnede kro imponerede dommerne med en helstøbt gastronomisk præstation og løb med sejren i årets talentkonkurrence for unge kokke – Rising Star 2026 på Melstedgaard.

Mathias Lynghamar fra Rønnede Kro – årets vinder. (Foto: Torben Ager)

 

Det var et enigt dommerpanel, som kårede Mathias Lynghamar fra Rønnede Kro på Sydsjælland som vinder af Rising Star 2026. Det skete efter en intens konkurrencedag med både hovedret og dessert på programmet.

Mathias Lynghamar leverede en meget stærk og sammenhængende præstation. “Der var en tydelig rød tråd mellem hovedret og dessert, en sikker teknisk udførelse og en overbevisende forståelse for råvarerne, ” lyder det fra dommerpanelet.

Deltagerne blev udfordret med en hovedret baseret på en hemmelig Mysterybox, som først blev afsløret på dagen, samt en dessert baseret på kendte ingredienser fra årets workshop, hvor deltagerne på forhånd bliver inviteret til at eksperimentere og planlægge deres konkurrencebidrag.

Her formåede Mathias Lynghamar at skabe serveringer med både personlighed, præcision og tydelig gastronomisk identitet.

Vidunderlig dessert
Dommerne fremhævede særligt niveauet på Mathias’ dessert, som var virkelig højt. Ifølge Elisabeth Madsen, dessert- og  konditorchef på Falsled Kro, var et udslagsgivende element, hvor gennemtænkt og smukt desserten var præsenteret.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Desserten kaldtes en “Bornholmermousse” og bestod bl.a. af karamelliseret aspargesjordskok og friske æbler, mælkechokolade, kaffe og piskefløde, is og bornholmsk honning.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Hovedretten var en søtunge bl.a. tilberedt med grønt og urter, stegt på brød og farseret med citrusfrugter.

Fremtidens gastronomi
Mikkel Marschall, stifter af Sol over Gudhjem er imponeret over årets niveau:

“Rising Star er skabt for at give plads til næste generation af kokke, og niveauet i år har været tårnhøjt. Alle fire deltagere har vist stort talent, høj faglighed og et tydeligt personligt udtryk. Mathias Lynghamar har i dag vist, at talent, forberedelse og mod kan gå op i en højere enhed. ”

En stolt vinder
Det var en tydeligt glad Mathias Lynghamar der modtog titlen som Rising Star 2026 :

“Det er meget stort at vinde, jeg er sindsygt glad! Er stadig lidt shaky, det har været en hård omgang og nogle gode konkurrenter. Jeg har set alle Rising Star konkurrencer siden starten og har altid gerne ville være med, men troede ikke jeg havde niveauet til det – men det havde jeg. Tusind tak til alle der har hjulpet mig optil konkurrencen. Tak til Rising Star, a lle sponsorerne og dem derhjemme , d et har været en virkelig fed oplevelse !

Du vil måske også synes om

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »