Masser af sommersjov for børn

SOMMERFERIE: Succesen gentager sig for femte år i træk. Regionskommunen og DGI Bornholm udbyder igen sommerferieaktiviteter for bornholmske børn i uge ferieugerne. Børnene kan bl.a. spille brætspil, lave film, prøve cirkustricks, klatre, danse og ride kæpheste.

Der er masser af sommersjov for bornholmske børn i sommerferien. (Arkivfoto)

 

Bornholms Regionskommune annoncerede aktiviteterne for øens børn på kommunens hjemmeside brk.dk tidligere i juni og udleverede også en flyer til skolebørn med tilbud om 24 forskellige kultur-, kunst- og naturcamps fordelt over 85 dage. Sammen med DGI Bornholm er der også planlagt cirka 80 aktivitetsdage i skolernes sommerferie.

Både børn og forældre har været ivrige efter at booke aktiviteterne. Adskillige kulturinstitutioner og kunstnere rapporterer om fuldt bookede kulturcamps, og også idrætsforeningerne oplever stor interesse for deres sports- og motionsaktiviteter.

Nye venskaber
Kommunen håber, at årets mange sommerferietilbud kan skabe nye venskaber og inspirere øens børn til at starte på nye spændende fritidsinteresser hos Bornholms foreninger og kultur- og oplevelsesinstitutioner.

Selvom mange aktiviteter allerede er fuldt booket, er der stadig ledige pladser til sportsaktiviteter, som forældre kan booke til deres børn. Se årets sommerferieprogram på brk.dk eller dgi.dk

Seneste artikler

Fik du læst?