
POLITI: Mandag eftermiddag blev der anmeldt en mindre brand i et hus på Vigebakken i Svaneke. Branden var opstået i forbindelse med et fejlslået forsøg på at opvarme mad i en mikrobølgeovn, hvilken gav anledning til kraftig røgudvikling.
Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over røgudviklingen, og beboeren, en kvinde på 78 år, blev tilset af ambulancepersonalet.




