Måtte overnatte i detentionen

POLITI:  Tirsdag middag fik Bornholms Politi en anmeldelse om en råbende mand ved Nørrekås i Rønne. En patrulje tog ud til stedet og traf en 23-årig mand fra Rønne, som optrådte udadreagerende og blev vurderet til at være under påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer.

Manden nægtede at afgive sine personoplysninger til politiet, hvilket han blev sigtet for. Han blev taget med til Rønne Politigård og anbragt i detentionen.

Seneste artikler

Fik du læst?