I TV sendes i øjeblikket udsendelsen ”Danmarks næste klassiker”. En flok dygtige designere, håndværkere/kunstnere konkurrerer uge for uge om at designe noget helt nyt indenfor boligindretning. For en uge siden drejede det sig om at designe en lyskilde, som kunne bruges i hjemmet.
Det gav mig følgende tanker.
Det er utroligt, som lyset betyder meget. Både i naturen, hvor det i den sidste måned er blevet så skønt at vågne op inden daggry til strålende sol og opleve, at aftenerne også er blevet lange og lyse.
Når mørket falder, så er det klart, vi har brug for kunstigt lys, som kan fordrive mørket. Lys og mørke er jo nærmest et søskendepar. Uden mørket ville vi slet ikke sætte så stor pris på lyset.
Vi kan tale om, at lyset har flere formål. Det havde det også for de designere, som fik opgaven at skabe lys.
Det kan dreje sig om et meget klart lys, som næsten kan give os ekstra øjne at se med. Vi kan ikke finde en nål i en høstak uden et klart lys, eller finde den ørering, som pludselig smuttede ud af vores hænder/ vores øre.
Vi har derimod brug for dæmpet lys, hvis vi skal medvirke til en hyggelig atmosfære eller tidspunkt for lidt romance.
Et festligt middagsbord i venners lag kræver et lys, som har fokus på maden på bordet – uden stemningen bliver ødelagt, og uden vores ansigter bliver oplyst alt for rigeligt.
Vi taler bedre sammen, hvis vi ikke sidder i et skarpt og blændende lys. Det skaber fortrolighed og et nærvær, som vi skatter.
Et skarpt lys har vi derimod virkelig brug for, hvis vi sidder foran spejlet og skal studere vores måske lidt rynkede ansigt og finde fem fejl. (Det talte designerne dog ikke om, men de var jo også yngre end mig.)
Mens jeg så udsendelsen, huskede jeg pludseligt, hvor svært det var at skabe et andagtsrum på biblioteket, hvor der var lutter neonlys. Et par år holdt vi en stille meditationsgudstjeneste på det lokale bibliotek. Målgruppen af Ny åndelige havde dengang svært ved kirker. Nu er den blokade heldigvis forsvundet. Det var en lise at vende tilbage til kirkerummet, som altid baner vej for stilhed og fordybelse. Hvem har ikke nydt, når en kirke er fyldt med levende lys og ellers dæmpet lys?
Hvis vi bruger levende lys – også f.eks. brugen af en petroleumslampe, som jeg selv blev nødt til at bruge i mine år i Nigeria, så skal lampens væge renses, og petroleum hældes på, og drejer det sig om levende lys, så har vi et ekstra ansvar, hvad angår sikkerhed, så ingen bliver brændt af.
Allerede i Bibelens første skabelsesberetning står der:
”Guds Ånd svævede over vandene. Gud sagde: ” Der skal være lys!” Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.” 1. Mosebog kap. 1 vers 1-5.
Lyset skabt den første dag siger meget om, hvor væsentligt lys er for jordkloden, ja, for os. Uden lys ville vi slet ikke eksistere. At leve i mørket, som blinde gør, må være forfærdeligt. Jeg kender dog blinde, som kender til en anden form for lys, som vi andre seende måske ind imellem mangler.
Jesus sagde nemlig: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. ”Johannes evangeliet kap. 8 vers 12.
Jesus sagde også om os: ”I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.” Mattæus evangeliet kap. 5 vers 14 – 16.
Blinde kan være mere seende end os seende. Derfor passer ordene i børnesangen: ”Det lille lys jeg har, det skal skinne klart.”
Dit og mit lys får vi fra Jesus, og har vi kontakten til ham og gerne dagligt, så kan Jesu lys ved Guds Ånds kraft skinne i vores hjerter, i vores sind og smitte af på mennesker, som vi omgås.
Det er ofte et meget lille lys, vi har, for vi er ganske almindelige mennesker, som hele tiden har behov for Guds tilgivelse, barmhjertighed og tålmodighed, men selv et lille lys kan ofte oplyse et helt rum, og der er i vores medmenneskers liv behov for forskellig slags lys, fuldstændig som designerne fik illustreret.
Vores lys skal ikke blænde, ikke pege på os selv. Det skal ofte renses, ordnes og fyldes op med lyset fra Jesus selv, ligesom jeg blev nødt til at passe og pleje lyset i min petroleumslampe, da jeg boede i Afrika.
Lyset kan nu og da synes borte. Mørket kan fylde menneskers liv og tanker, så alt håb næsten synes ude. På Facebook har ”Præsten og Psykologen” i dag et stykke, som handler om den situation. Jeg citerer kun et par linjer her:
”Mørket vedbliver ikke med at være mørkt. Skyerne fortsætter ikke med at skygge for solen. Som dag følger nat, vil lyset igen bryde frem i dit liv.” og ”Se fremad og opad. Der er lys for enden af tunnelen.”
Hvilke skønne løfter, som bunder i en tro og tillid til den Gud, som skabte lyset i vores verden til glæde for os.
Kærlig hilsen og en glædelig søndag
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
