“Livet er det, vi gør det til…”

FOLK: Lise-Lotte Sommer Moberg står bag disken i sin herlige butik “Home by Bodycare” i Store Torvegade i Rønne. Det er andet og mere end en butik – det er, nej – det er et sted, der skal opleves.

Lise-Lotte Sommer Moberg (Fotos: Torben Ager)

 

Der er nogle butikker, der er så egenartede og specielle, at de næsten ikke kan beskrives. De skal bare opleves. Årsagerne hertil kan være mange. Et godt og spændende vareudbud. Gode priser. En god indretning – eller en helt speciel atmosfære, der bare virker inspirerende.

Det sidste gør sig nok gældende her.

Og så er der indehaveren…

Godt bekendtskab
Hun hedder Lise-Lotte Sommer Moberg, og hun er – som mange vil vinde -et godt bekendtskab. Se blot på forretningens side på Facebook. Her er en livlig snak med kunder fra nær og fjern: “Vil du lægge en til side til mig…jeg kan hente i morgen…”

Atmosfæren er god, næsten familiær. Ikke det værste udgangspunkt for en butik.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Masser af inspiration i butikken i Store Torvegade

 

Home By Bodycare handler med interiør – bl.a. Det er en rigtig god idé at besøge butikken, hvis man føler, at ens hjem trænger til at blive frisket lidt op. Og man er velkommen til at gå rundt og lade sig inspirere – og i denne juletid er der også masser af gode tips, hvis man vil have lidt julehygge derhjemme – eller på kontoret, værkstedet eller hvor man nu har sin daglige gang.

Bag disken står Lise-Lotte Sommer Moberg. Og hvis der går en mand ude foran butikken og fejer, så er det Lise-Lottes far, der til gengæld får en kop kaffe som tak.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Kom ind og bliv inspireret i den hyggelige butik

 

Husbonden Allan og familiens yngstemand, der praktisk nok er i tømrerlære, hjælper begge med istandsættelse. Ældstemanden med PR og reklame –  og gode venner gir en hånd med, når Lise-Lotte ikke kan løbe hurtigere.

Nordisk charme
Og det gør hun tit, for butikken er populær, eller som hun selv beskriver den: “En interiørbutik med nordisk charme i indretningsstilen, og hvor jeg også håndplukker specifikke leverandører  – og ikke mindst bornholmske, små producenter. Der er noget for en hver smag, men altid noget, jeg selv kan stå inde for, så her er både forskelligt varevalg og prisklasse.”

(Artiklen fortsættes under billedet)

Var det noget med en julenisse?

 

Lise-Lotte er født og vokset op i Tejn i en famile med tre søskende. Hun har boet på Bornholm det meste af sit liv, dog afbrudt af nogle år i Vejle.

Lise-Lotte er gift med Allan på 22. år – og mor til fire børn, mormor til to samt et bonus-barnebarn. De fleste af børnene er flyttet hjemmefra og bosiddende i Ringsted, i København og i Allinge, mens yngstemanden, tømrerlærlingen, bor hjemme lidt endnu.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Lise-Lotte – travlt menneske med overskud

 

Lise-Lotte og Allan bor i forbindelse med forretningen i Rønne, og de elsker af have familie og venner omkring sig.

Den livsglæde, den glæde ved andre, den smitter af helt rundt i alle kroge af butikken. Eller som Lise-Lotte siger: “Livet er det, vi gør det til…

Hun er egentligt uddannet bager, senere Sosu-assistent –  og i 2010 blev hun så selvstændig.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Var det noget med disse flotte figurer?

 

Hun begyndte som fysiurgisk massør og skadesterapeut, så har hun senere udlært sig til lifecoach, kostvejleder og mindful- og yogalærer.

Joh, hun spænder vidt, og interessen for cykelsport vil være kendt af de fleste på øen.

Det var også den interesse, der i 2019 medførte en ulykke, der ændrede hendes arbejdsliv: Den var grunden til den forretning, vi kender i dag – og som også består af Bodycare-afdelingen, bl. a. med fysiurgisk massage. Det er om mandagen, at hun beskæftiger sig med den afdeling, ellers koncentrerer hun sig om butikken.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Butikken i Store Torvegade

 

Hendes påhit med en “Mos-workshop” blevet meget populær – hvis man vil med, skal man holde øje med opslagene i butikken eller på Facebook.

I workshoppen arbejder deltagerne i konserveret og præserveret mos fra Norge til dekorative vægbilleder og meget andet.

“Jeg holder meget af at guide kunderne til at lave deres helt unikke “mesterværker,” siger Lise-Lotte med et karakteristisk smil.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Lækkerier til salg

 

Butik, workshops, hele helseafdelingen…og minsandten om hun nu ikke også har fundet på at lave et “Kaffestop” i butikken, hvor kunderne kan hygge sig i en lille kaffebar med lidt sødt til den gode kop kaffe.

Navnet “kaffestop” kommer selvfølgelig fra cykelverden, hvor man på cykelturen lige gør et stop ved en café eller bager, for at få en god kop kaffe.

“Jeg opfordrer alle til at kigge indenfor og gøre et “kaffestop” – uanset, om man kommer på cykel eller ej,” siger hun med et nyt, stort smil.

Et års fødselsdag
Lise-Lotte siger til afsked, at det nok er ved at være tiden, hvor hun skal lede efter endnu en hånd til butikken. Der er grænser for, hvor meget, hun kan nå…

“Jeg har jo svært ved at sidde stille, men må nok regne med snart at skulle have lidt hjælp,” slutter hun – og når lige at tilføje, at butikken for et par uger siden kunne fejre et års fødselsdag – og hun er taknemmelig for den gode modtagelse butikken har fået fra Rønne og en meget stor omegn…

Livet er det, vi gør det til…

Seneste artikler

Bøder: Mobilsnak kostede dyrt

POLITI: En 27-årig mandlig bilist fik tirsdag en bøde på 1.500 kr. og et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen. Derudover skal han betale 1.000 kr. i bidrag til Offerfonden. Derudover fik en 20-årig cyklist en bøde på 1.000 kr. for at benytte håndholdt mobiltelefon, mens

Læs mere »

Affaldsindsamlere fandt 553 kg skrald på Bornholm

AFFALD: Omkring 200.000 danskere deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling i midten af april. I løbet af en enkelt uge samlede de mere end 120 ton affald. Alene på Bornholm blev der samlet 553 kg. Valgplakater, slikpapir og fyldte hundeposer. Der blev fundet lidt af hvert, da børn og voksne

Læs mere »

Bornholms erhvervsråd klar til arbejdet

ERHVERV: Bornholms erhvervsråd er det lokale erhvervslivs talerør i sammenhænge, hvor erhvervslivets interesser skal varetages. Nu har det nyudpegede råd afholdt sit første møde, og medlemmerne er klar til at gå i gang med arbejdet.   Bornholms nyudpegede erhvervsråd er trådt sammen for første gang efter at have konstitueret sig

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Masser af militær på Bornholm

FORSVAR: Militærøvelsen Baltic Shield 2026 betyder, at der vil være ekstraordinær militær tilstedeværelse på og omkring Bornholm i dagene fra 8. til 14. maj. Politiet vil komme med løbende information om aktiviteterne i perioden.   I dagene fra 8. til 14. maj vil bornholmerne kunne opleve stor militær tilstedeværelse på

Læs mere »

Erhvervsfond: Bedre mulighed for at låne penge

ERHVERV: Bornholms Erhvervsfond offentliggør i dag sin årsrapport. Erhvervsfonden gav i 2025 tilsagn om medfinansiering for i alt kr. 13,9 mio.kr. til investering i 11 projekter i de bornholmske virksomheder. Tilsagnene er givet til virksomheder indenfor de bornholmske hovederhverv; industri, landbrug og turisme.   Bornholms Erhvervsfond har fra i år

Læs mere »

Søvnmålinger kan forudsige sygdomsrisiko

SUNDHED: Kunstig intelligens kan analysere store mængder søvndata og finde mønstre, der gør det muligt at forudsige risikoen for over 130 sygdomme. Kunstig intelligens kan finde mønstre i søvn og se sammenhænge med sygdomme med stor præcision. Forskere fra Stanford University, DTU og internationale samarbejdspartnere har udviklet en såkaldt selvlærende

Læs mere »