Litteraturfestivalen: A.J. Kazinski aflyser lørdag

På grund af tv-optagelser må krimimakkerparret bag pseudonymet A.J. Kazinski aflyse deres foredrag på Bornholms Litteraturfestival. Og beatpoeten Claus Høxbroe rykker til Svaneke søndag.

A.J. Kazinski alias forfatterparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich

 

Forfatterparret, som under pseudonymet A.J. Kazinski har solgt over 400.000 bøger i Danmark, melder afbud til dette års udgave af Bornholms Litteraturfestival. Det er tv-optagelser i Hvide Sande, som får Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich til at melde fra:

“Vi er selvfølgelig rigtig ærgerlige over, at må aflyse et arrangement, men vi har fuldt forståelse for deres situation og er glade for, at de er friske på at komme næste år, siger arrangør Mie Hjort, der til daglig er administrator på Svanekegaarden og arrangherer litteraturfestivalen sammen med journalist og studievært på TV2/Bornholm, Brian Christensen.

Også hensynet til coronasmitte har spillet ind, da forfatterparret har arbejdet tæt sammen med et større filmhold. TV-serien ”Hvide Sande” sendes på TV2 til foråret.

Udgivet i 25 lande

Makkerparret A.J. Kazinski skriver bl.a. om den københavnske politimand Niels Bentzon i krimier som ”Den sidste gode mand”, ”Søvnen og døden”, ”Den genfødte morder” og ”Drømmetyderens død”. Alle bestsellere, som er blevet udgivet i mere end 25 lande.

Claus Høxbroe – i Svanekegaarden på søndag

 

Beatpoeten Claus Høxbroe kommer til gengæld til Svanekegaarden på søndag. Han skulle have optrådt på Bornholms Højskole, men logistisk passer det alle bedre, at han leverer sine digte og spoken-word-optræden i Svaneke, fortæller Mie Hjort.

39-årige Claus Høxbroe er altid aktuel med et nyt spoken word-album eller ny digtsamling. Omkring 2.700 gange har han stået på en scene i Danmark eller i udlandet. Og siden debuten i 2006 har han udgivet 17 digtsamlinger og ni spoken word-album. Han har fart på – lidt som sit store idol, Dan Turéll.

Du vil måske også synes om

Er tiden løbet fra gående indsamlinger?

INDSAMLING: Der mangler indsamlingsledere til Folkekirkens Nødhjælp på Bornholm. Politik og mange indsamlinger kan være med til at stille spørgsmålet: Er tiden løbet fra gående indsamlinger? Den 14. marts går Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling igen over hele landet. Men hvis der skal samles ind i flere af de bornholmske byer, skal

Læs mere »

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »