Jeg kan knapt få øje på den. Det er bare en prik i lysfaldet fra de matterede ruder i badeværelset. Da jeg vil feje den væk, slynger den lille edderkop en tråd ud i rummet, og på et nanosekund er den forsvundet op bag gardinet.
Jeg er imponeret. I en sammenligning ville Spiderman optræde som en person med gangbesvær. Edderkoppen har åbenbart fundet sig til rette over en plante i vindueskarmen. Nu er det altså sådan, at planten er kunstig og givet til mig af min gode kinesiske restauratør-ven, der både yder 10 procent i rabat og hænger mine klummer op på væggen i sin restaurant.
Jeg overbringer ham en gang imellem en flaske rødvin og ønsker tillykke med ”Hundens år” eller Pekingandens fødselsdag. Jeg har stor respekt for kinesere i Danmark. Har man nogensinde hørt om ballade med det folkefærd – aldrig. Flittigt arbejder de for en solid levestandard i vores lille land.
Men tilbage til edderkoppen, der åbenbart tror, at den kunstige plante er et udsnit af den brasilianske regnskov. Jeg henter en lup i skuffen og kan se, at det er en lille pæn fyr med en smuk brun mave og flotte aftegninger på benene. Men altså ikke større end en bussemand.
Uden for går det mere dramatisk til. Min have er anlagt efter Søren Ryges ideer, og det betyder, at jeg producerer grene og -kvasbunker så alle insekter har et godt levested. Jeg har endda udvidet til ikke at slå græsset. Men som eneste undtagelse er hvepsen ikke velkommen ved huset.
Min hvide bænk, hvor jeg ofte slapper af, står ved gavlen, og sidste år var der en hveps, der bippede hjem til hvepseboet, at den mellemlandede på månen. Og det gjorde den – altså på mit skaldede hoved. Av, hvor det stak, så jeg tog bilen og kørte ned til lægen. Da han var færdig med at grine, blev jeg sendt på apoteket og købte en pomadestift, der lindrede smerten.
Her forleden var de der igen, og de søgte hen til et lille hul ved gavlen. Jeg sprøjtede straks indgangen, og da de næste hvepse kom, blev de forvirrede og fløj i cirkler uden noget mål.
Og ved soklen var myrerne også gået i gang. De løb frem og tilbage og undgik behændigt at støde ind i hinanden. Men sidste år fandt jeg et godt pulvermiddel i ”Jem & Fix,” og så var der skabt forvirring ved jorden. Myrerne løb nu ind i hinanden og ikke uden om.
Det er hårdt at kæmpe mod det negative i naturen, og jeg slutter aftenen i sengen med at knalde en fed summende flue, der hele tiden forstyrrer mig i læsningen af dagens avis.
Om natten er jeg oppe. På badeværelset sidder min lille edderkoppeven millimeter fra sin plastikskov og undrer sig over, at den aldrig fanger noget.
Livet må gå sin gang for mennesker og insekter.
